Danglish

Danmark er en lille, åben økonomi, hører vi tit. Det siges, som om globaliseringen er opfundet for nylig. Men økonomien er kun én udgave af de mange kredsløb, der altid har bundet os sammen med de andre.

Det sproglige kredsløb er det f.eks. muligt at følge meget langt tilbage, og vi har altid været et lille, åbent sprogområde.

Før var det tysk eller fransk, der eksporterede til os, men det stadium er forladt. Vor tids kulturimport kommer primært fra over there.

Jazz og the movies, drive-in og fast-food. Det startede med dollargrin og skyskrabere. Skyskraberne burde nok have været oversat til himmelskrabere, men det er en anden historie. Den amerikanske kultur har været den stærke i det 20. århundrede, og det har ført masser af lån med sig.

Som eksempel kan man nævne den juridiske sektor, hvor vi gennem mange år har set så mange retssalsdramaer, at vi kender det amerikanske retsvæsen bedre end vores eget.

Der er visse vigtige forskelle på et jury-medlem og en domsmand, men nogle af os kan have svært ved overhovedet at komme i tanke om den danske betegnelse.

Man kan finde unge, der taler i den stil og udbryder I stand corrected, hvis de bliver grebet i en fejl, eller i modsat fald triumferer de med I rest my case.

Flere brancher åbner med glæde sluserne for de engelsksprogede udtryk, værst er situationen måske i handelsskoledanmark. Der annonceres efter stillingskategorier som CEOs eller key account managers.

Det hedder ikke personalekonsulent, men HR person, og det skal udtales på engelsk. Man er ikke rigtig med, hvis man ikke har en sense of urgency, eller fornemmer konflikten mellem burning desire og burning platform.

Men andre kan også være med. Harry Potter-skuespilleren udtalte i et interview, at han altid har ”følt sig glad og komfortabel” i kvinders selskab. Ingen tvivl om, hvad han sagde på engelsk, men journalisten kender åbenbart ikke nogen god dansk glose at bruge i sammenhængen.

OMG, kunne man få lyst til at sige, R U 4 real? Don’t go there! Hold dig for god, hold stien ren, hold da op. Squash vinder over courgette og zucchini, de sælger springløg og bager cupcakes.

Det er nok kun et spørgsmål om tid, før vi skal lave ratatouille af æggeplanter. Men måske skal vi ikke opføre os alt for old school, men i stedet få os et nyt mind-set?

Dansk Sprognævn har gjort det til et kardinalpunkt aldrig at bekymre sig. Et hovedargument er, at den danske overtagelse af engelske gloser sker på det danske sprogs præmisser.

Vi bøjer lånte ord efter danske regler: Folk downloader ting fra nettet. Vi styler vores hud og hår. Computeren lagger. Hvis det skete i går, så skete det med danske endelser: downloadede, stylede og laggede.

Det samme med navneord: det hedder morgen-showet, printerdriverne eller downsizning. Så selv i sammensatte ord forholder vi os både frit og kreativt. Powerkvinder, leasebiler og soapopera med dansk udtale af sidste led. Unge mennesker bruger ikke tyggegummi med mynte-smag, for det hedder mint.

Kan hænde det er rigtigt, at vi nu oplever et peak i antallet af lån, der fyger over hegnet, og at det er lidt tilfældigt. Men nyere iagttagelser tyder på, at påvirkningen fra engelsk også slår længere ned i sproget end de enkelte ord.

Man kan opleve et skift i hjælpeverbet i passiv, særligt i datid. Da skuespilleren Lauren Bacall (øverste billede) døde, stod der i en avis om hendes debutfilm, at ”en stjerne var født her”. A star was born har bureauet klart nok skrevet – men hedder det ikke ”En stjerne blev født”, hvis det skal være dansk?

I udenlandske børneudsendelser med dansk tale møder man igen og igen direkte oversættelser, hvor man kan høre det engelske igennem i det danske. ”Alt, du behøver at vide” siger de så, all you need to know.

Du behøver kun at vide eller det eneste, du skal vide eller tusind andre ting, bare ikke kopien, tænker man, gør jer lige den umage.

Det samme gælder, når man skal sige, at ’sådan er jeg ikke’: That’s not who I am. Det er ikke den, jeg er, hører man så. Eller hvad med alle de ting, der nu sker ’på daglig basis’.

På dansk sker sådanne ting ’dagligt’ eller ’hver dag’, mens vi roligt kan overlade det andet udtryk til udlandet on a daily basis.

Man føler sig næsten hensat til de gode gamle dage i sidste århundrede, hvor vi lavede undersættelser, så my sweetheart is wonderful blev til ’min svigerfar er en vandrefugl’.

Vi gik rundt og sagde ’også i den grad’ i en engelsk version, fordi vi fandt ud af, at selveste Shakespeare et sted har skrevet also in that degree. Man burde egentlig overveje, om ikke bevægelsen for at undgå kønsbaserede overgreb burde hedde ’Mig osse’-bevægelsen.

Det sagt, så går vi all-in. Vi kan ikke rigtigt komme op med noget originalt, engelske lån er blevet main stream.

De smarte engelske løsninger bliver sjældnere kopieret, og det er vel også udtryk for et slags tab.

Vi essemesser, hvor man på engelsk har det nemmere. En SMS hedder text message, og hvis man sender én, hedder det to text someone. Kunne vi ikke begynde at tekste hinanden i stedet for at sende en SMS?

Puritanisme eller ej, et lille, åbent sprogområde kan nok ikke tillade sig en fuldstændig laissez-faire på det her issue.

Hold øjne og ører åbne og forsvar sproget på den eneste mulige måde: Ved at bruge det, præcist og nuanceret, lystfyldt og stringent.