Skip to main content
Sprogklumme

Lydefterlignende ord

”Koax, koax! Brekke-ke-kex!” Sådan taler frøer, i al fald gør den bekendte frø hos H. C. Andersen.

Han lader i Tommelise den lille pige blive fanget på et åkandeblad og ført med strømmen lige lukt ind i et tvangsægteskab med den grimme tudse. Det er ikke den skrækkelige historie, der interesserer os her, men derimod dyrenes sprog.

Skrøbelige læsere skal i forvejen være forsikret om, at ingen små, forheksede piger kommer til skade i løbet af eventyret eller i denne klumme.

Men taler dyr? Mangen en hunde- eller endda katte-ejer vil have erfaringer, der tyder på ja, og går man til kanariefugle, er der ingen tvivl. Papegøjer er et helt kapitel for sig.

Af terapeutiske grunde kan man dykke med delfiner for at kommunikere med dem, og der udgives cd´er med hvalsang. Bierne fortæller hinanden, hvor der er honning, og myrerne lægger duftspor med informationer, vi slet ikke har ord for.

Det sidste nye er teorier om, at selv svampeorganismer og træer...