Løst og fast

Hvad gør du med din telefon? Lader du den op eller oplader du den?

Hvis du lader den op, hører du sandsynligvis til den ældste halvdel af befolkningen, mens de yngre oplader deres forskellige devices. Måske gør de det, fordi det tilsvarende navneord ”opladning” jo ikke kan deles.

Så tendensen går i retning af samling, hvor vi før i tiden skilte forstavelse og hovedord. En opladning var for os, når man ladede op, mens det nu er, når man oplader.

Denne signaturs irriterende hukommelse genkalder sig dog en julesalme, som fortæller, at ”han oplader på ny den dør til glædens Paradis, som længe for os stod lukket før…”

Og der er helt sikkert ikke tale om at sætte strøm til i det tilfælde.

Man kan altså komme i tvivl om, hvorvidt sammensatte udsagnsord er løst sammensatte eller ej.

Det skyldes naturligvis, at mange af dem er ligeglade med, hvordan man vender og drejer forbindelsen. Bestyrelsesformanden fremlægger sit forslag eller lægger det frem. Organisationen tilslutter sig eller slutter sig til. Referatet skrives under eller bliver underskrevet – same same.

Men sådan er det ikke altid, for der findes både eksempler på ord, der ikke kan skilles ad eller ikke kan sættes sammen. De uadskillelige er f.eks. specialudtryk som at brolægge, trøstespise eller - som kommunen skriver på skiltene: ”Stien vinterbekæmpes ikke”.

I de tilfælde kan vi ikke sige lægge bro, spise trøst eller bekæmpe vinter. Men omvendt brolægge, trøstespise og ja vinterbekæmpe.

Samme forhold gælder nogle gange med helt almindelige forstavelser. Klummeskribenten underviser til daglig, men ingen ville omtale dette som at ”vise under”. Udfordre kan heller ikke hedde fordre ud eller underforstå hedde forstå under.

Usammensættelige eksempler er f.eks. at slå igen, at falde fra, at springe til og at handle ind. Ingen siger (endnu) at igenslå, at frafalde, at tilspringe eller at indhandle.

På dansk er der ikke noget klart regelsæt for disse udsagnsord. Der er dog mange gange en forskel i betydning mellem det delte udtryk og det sammensatte:

Man kan trække gardinerne for, men gardiner kan ikke fortrække, for det betyder at smutte.

At udgå (af Tour de France) er ikke det samme som at gå ud (og handle), at ankomme er noget helt andet end at komme an, og posten bringer breve om, han ombringer dem ikke.

Findes der en tommelfingerregel, tyder den på, at de uægte eller løse sammensætninger er mere konkrete og mere udbredt i talesprog, end de ægte sammensatte er.

Men de unge sprogbrugere har en tendens til at knytte forstavelserne tættere til udsagnsordet, og man skal bare lige spidse ørerne lidt for at lægge mærke til det.

Man er ikke længere vokset op på landet, man er opvokset på landet. De kan da bare opsætte nogle nye skabe, hørte jeg; jeg ville sætte dem op.

Situationen er hårdt opspændt, siger de, og det giver mærkelige billeder i forhold til at være hårdt spændt op. Uafhængighedskrigen udbrød, står der så, men ikke et ord om, hvad den sagde. Konsekvenserne, som medfølger, hmm følger de ikke med?

Måske skal vi tilvænne os denne trend. De unge er fremtidens sprogbrugere, og de lytter ikke på os gamle, men modargumenterer os.

De aftraditionaliserer, og vi kan nok hverken fra- eller tilgøre.