Italesætte

Har man yndlingsaversioner, er der noget på spil. Ting, man elsker at hade, samler energi. Sådan er der nogle, der har det med udtrykket at ”italesætte”. Det opfattes ikke neutralt, det er snarere et udtryk, der deler vandene. Modstanderne af udtrykket synes, det er uægte. Hvis man italesætter, sidder man og beregner, hvad man skal sige og hvilke ord, man skal vælge. Italesættelse er noget, spin-doktorer eller andre reklamefolk gør. De bruger tid på at formulere sig, så vi ikke opdager, hvad der sker, eller værre endnu, så de heller ikke selv ved det. Vi sætter i scene, deraf iscenesættelse. Vi sætter i værk, i gang, i stand, og alle har de tilhørende navneord: iværksættelse, igangsætning, istandsættelse. Så kan man da også sige italesættelse, når man sætter noget i tale, dvs. vælger, hvordan man vil formulere det. Men måske det netop er den bevidste overvejelse af, hvad man vil sige, der kan føles som noget negativt, planlagt, beregnet. Ordet stammer ironisk nok fra diskursanalysen, s...