Nordmænd er lette at drille. Spørg dem bare, om Honduras skal staves med y eller med y. På norsk er det nemlig næsten umuligt for et dansk øre at høre forskel på -u- og -y-.
Ola Nordmand er lun eller han er et lyn, det lyder stort set ens, når det går gennem en norsk mund.
Masser af arveord i det danske og de nordiske sprog benytter bogstavet y, så vi kender det – som de ville sige på Sjælland i gamle dage – ganske ydmærket. By, ny, sky, fly, ry, sy, lys, lyd, dyr, tyr, tyk, tynd og fortsæt selv listen. Der er virkelig mange.
Men sådan er det ikke i alle sprog, blandt andet nogle af dem, vi henter vores fremmedord fra. Det hedder en cykel, ja vist, men for 50 år siden talte visse sportsjournalister om cikkelsport, cikkelbanen i Ordrup, ræcersikkel og den slags.
Cyklen hedder, som den gør, på grund af grækerne. De brugte ordet ’kyklos’ om en kreds eller ring, svarende til det latinske cirkel/circulus. Et transportmiddel med to ringe bliver så en bi-cycle, som englænderne stadig kalder d...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.