Lidt om Y

Nordmænd er lette at drille. Spørg dem bare, om Honduras skal staves med y eller med y. På norsk er det nemlig næsten umuligt for et dansk øre at høre forskel på -u- og -y-.

Ola Nordmand er lun eller han er et lyn, det lyder stort set ens, når det går gennem en norsk mund.

Masser af arveord i det danske og de nordiske sprog benytter bogstavet y, så vi kender det – som de ville sige på Sjælland i gamle dage – ganske ydmærket. By, ny, sky, fly, ry, sy, lys, lyd, dyr, tyr, tyk, tynd og fortsæt selv listen. Der er virkelig mange.

Men sådan er det ikke i alle sprog, blandt andet nogle af dem, vi henter vores fremmedord fra. Det hedder en cykel, ja vist, men for 50 år siden talte visse sportsjournalister om cikkelsport, cikkelbanen i Ordrup, ræcersikkel og den slags.

Cyklen hedder, som den gør, på grund af grækerne. De brugte ordet ’kyklos’ om en kreds eller ring, svarende til det latinske cirkel/circulus. Et transportmiddel med to ringe bliver så en bi-cycle, som englænderne stadig kalder det, egentlig en ’to-kreds’.

Men som det ses, har man på latin kun y, når man låner ordene fra græsk, og det betyder, at de romanske sprog stadig kalder bogstavet Y for ’i grec’ (fransk: ’græsk i’) eller ’i griega’ (spansk for det samme).

Det græske y lyder nemlig som et latinsk i, også på italiensk, spansk og fransk.

Sympathia eller simpathia udtales helt ens på de sprog, ligesom vi også kender det på dansk. Og græsk har leveret massevis af fremmedord.

Faktisk er det en regel, der gør det nemmere at gennemskue dem: Hvis der er -y- i, er det oprindelig græsk. Alt muligt med hydro- foran handler om vand, for vand hedder ’hydor’ på græsk.

Hyper- er ’over’ og hypo- er ’under’, så den hyperaktive er over-aktiv og hypotesen er det tilgrundliggende/underliggende udsagn.

Vi har type (slags), myte (fortælling), psyke (sind) og fysik (naturlære), og alle de ord stammer fra den græske oldtidskultur, der opfandt dem.

Også her kan man selv finde flere. F.eks. rytme (bølgebevægelse), pygmæ (legendariske småfolk), hypnose (søvnlidelse) eller lyrik (en lyre er et strengeinstrument).

En hel bunke låneord starter med syn-, som er den græske måde at sige ’med’ eller ’sammen med’ på. Så får vi syn-ergi (egentlig bare samarbejde, selv om de fleste, der bruger ordet, mener lidt mere med det), syn-agoge (forsamlingshus), syn-tese (sammensætning) eller syn-drom (sammenløb).

Foran lydene b, f & p bliver syn- til sym-, og så hedder det sym-bol (når noget er kastet sammen), sym-foni (sam-lyd), sym-ptom (sammenfald) eller sym-pati (at lide med).

Grækerne selv mente jo ikke, at deres y var specielt græsk.

De kaldte det derimod med tiden for ’y psilon’, hvilket vil sige det ’bare y’ eller ’y uden noget’, i modsætning til, hvis det var sat sammen med en vokal mere og indgik i en såkaldt di-ftong (= tve-lyd).

Så find et y i et fremmedord, og du kan oversætte det. Ana-lyse = op-løsning, pseud-onym = lyve-navn, sym-metri = sam-mål eller dys-leksi = dårlig sammenstilling.

Sidste uge så sprogklummen på eponymer, dvs. når en betegnelse stammer ’fra et navn’ (ep-onyma). Der er yderst få eksempler med y, så de kommer her:

Sennepsgas hedder på fransk ’ypérite’ på grund af stednavnet Ypres i Belgien, hvor man under 1. verdenskrig benyttede gas i krigsførelsen.

Yale-låsen har sit navn fra den engelske låsesmed Linus Yale (1821-1868), som opfandt den.

Og det yoldia-ler, som den sidste istid efterlod masser af i Vendsyssel, har sit navn fra muslingen Yoldia Arctica, der findes i de lag. Den musling er navngivet efter den spanske diplomat og konkyliolog Alfonso Maria Yoldi (1764-1852).

Og så skulle man tro, at det var nok med y. Men bogstavet bruges jo også til særlige formål. Ubekendte størrelser i matematik betegner man x og y, ligesom et vigtigt kromosom (= farve-legeme) i den menneskelige arvemasse hedder y-kromosomet. Den lille forskel på x & y kan definere et helt køn.

Y indgår også i et akro-nym (et ’høj-navn’, nemlig et ord, der er dannet af forbogstaver fra andre ord).

Man talte i 1980’erne om yuppierne, der så at sige gjorde oprør mod ungdomsoprøret. Ikke længere hippie, men yuppie, en seriøs ungdom med sans for at tjene penge.

De tre bogstaver YUP i yuppie fik man fra Young Urban Professionals, og så var betegnelsen født.

Hvilken forskel fra de vilde 70’eres socialister, der i et Y først og fremmest så et middel til at omstyrte det bestående. Valgplakaten fra Venstresocialisterne udnyttede listebetegnelsen for partiet kreativt.