Hvad gør du med din telefon? Lader du den op eller oplader du den?
Hvis du lader den op, hører du sandsynligvis til den ældste halvdel af befolkningen, mens de yngre oplader deres forskellige devices. Måske gør de det, fordi det tilsvarende navneord ”opladning” jo ikke kan deles.
Så tendensen går i retning af samling, hvor vi før i tiden skilte forstavelse og hovedord. En opladning var for os, når man ladede op, mens det nu er, når man oplader.
Denne signaturs irriterende hukommelse genkalder sig dog en julesalme, som fortæller, at ”han oplader på ny den dør til glædens Paradis, som længe for os stod lukket før…”
Og der er helt sikkert ikke tale om at sætte strøm til i det tilfælde.
Man kan altså komme i tvivl om, hvorvidt sammensatte udsagnsord er løst sammensatte eller ej.
Det skyldes naturligvis, at mange af dem er ligeglade med, hvordan man vender og drejer forbindelsen. Bestyrelsesformanden fremlægger sit forslag eller lægger det frem. Organisationen tilslutter sig eller slutter s...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.