Forgangne weekend afholdtes det 10. Kulturmødet på Mors. Det første fandt sted i 2013, men covid forhindrede mødet et år, hvor man til gengæld gennemførte en virtuel version.
Kulturmødet er grundlagt af denne artikels forfatter i 2012.
Den korte skabelsesberetning om Kulturmødet lyder, at jeg, efter at have deltaget i det første Folkemødet på Bornholm i 2011 mente, at kunst og kultur fyldte så lidt, at de burde have deres eget "folkemøde".
Jeg baksede derefter med idéen og konceptet for Kulturmødet, indtil jeg sommeren 2012 præsenterede det for først Region Nordjylland's Claus Svenstrup og derefter Morsø Kommunes borgmester Lauge Larsen.
Begge gik de uden tøven ind i projektet. En tre-mands ledelse bestående af nævnte Svenstrup, konsulent Niels Otto Degn fra kommunen og undertegnede udviklede og realiserede som ledelse de første 7 udgaver af Kulturmødet, hvorefter man etablerede en selvejende institution og ansatte en direktør.
Med den nye organisation var min rolle udspillet, idet jeg dog virkede som kurator og medlem af advisory board'et et års tid. Siden har jeg ikke deltaget i Kulturmødet, så de kommende overvejelser bygger på, hvad jeg kan se på en vis afstand.
Hvad er Kulturmødet?
Kulturmødets grundlæggende idé var dels at skabe et forum for samtale om kunst og kultur, dels at vise samtalens "genstand" gennem en bred professionel festival, omfattende musik, scenekunst, billed/rumkunst, litteratur, film m.v.
Det skulle handle om en "national begivenhed, der foregår lokalt", altså ikke endnu en festival eller byfest oven i de mange eksisterende.
Midlet til at sikre dette var en streng redigering af "Samtale" som den ene søjle blev kaldt, og faglig kuratering af "Oplevelse", som kunstdelen hed.
Til at sikre, at mødet blev nationalt og ikke (for) lokalt etableredes et advisory board bestående af op imod 40 kendte og anerkendte personer fra dansk kunst og kultur med det formål de facto at forpligte hele landets kulturliv på Kulturmødet.
Succes fra begyndelsen
Endelig var ambitionen at gøre Kulturmødet til en begivenhed, der varede hele året og fandt sted i hele landet. For at sikre dette udarbejdedes hvert år en "grønbog" som et referat af det aktuelle møde, og der blev holdt omkring 100 små kulturmøder årligt på højskoler, biblioteker, teatre, museer m.v. og i øvrigt i Europæiske storbyer som Berlin, London, Rom, Paris m.fl. og i de nordiske lande.
Kulturmødet var en succes fra begyndelsen. Fra ca. 6.000 deltagere første år, steg tallet til 30.000 efter seks år. Hurtigt voksede pressedækningen også, og mange prominente samarbejdspartnere kom til, ikke blot fra kulturlivet selv, men også fra medier, fonde, Folketinget, kommuner og regioner m.v.
Kort sagt: da Kulturmødet overgik fra at være ejet af Region Nordjylland og Morsø Kommune og altså fik egen direktion, var det en succes, man overtog - og et veludviklet og afprøvet koncept.
Kulturmødet 2023
En organisme som Kulturmødet skal naturligvis udvikle sig hele tiden i takt med kulturlivet. Det er også sket for Mors-mødet. Man har alligevel holdt fast ved, hvad man kan kalde konceptets DNA.
Det gælder først og fremmest de vigtige samtaler og den parallelle kunstfestival.
Man har dog erstattet det oprindeligt strengt redigerede samtaleprogram og den professionelt kuraterede festival med en slags bookingsystem, hvor institutioner kan købe sig plads i programmet.
Jeg kan ikke gennemskue, hvilken indflydelse ledelsen har på indholdet. Ser man programmet igennem er det snarere et spejl af, hvad der ellers tales om, og ikke det udsagn, det oprindeligt var.
Det er jeg ked af, for hvis der er noget, dansk kulturliv mangler, så er det netop manifestet, provokationen, der udfordrer den dræbende konsensus-tænkning, der præger dansk kulturliv.
Børn og unge har altid været et mantra for Kulturmødet. Fra første færd stimlede de sammen. Mest om fredagen. De lokale fik oveni købet skolefri.
Vi tre halvgamle mænd i ledelsen indså hurtigt, at vi måtte have hjælp til at komme de unge i møde med et appetitvækkende tilbud,og det købte vi os til.
Senere - og meget udpræget i dag - er det de unge selv, der bestemmer, så programmet i dag er af og for unge mere end tidligere. Det er en klar forbedring.
Idéen om Kulturmødet over alt hele året er, vist foranlediget af covid, så småt begyndt at blive til noget igen.
Man kan i løbet af året på Kulturmødets hjemmeside finde invitationer og referater fra møder rundt omkring, og dette års møde havde stort fokus på Norden.
Udsynet mod verden er uhyre vigtig for kunst og kultur, og jeg ser frem til, at Europa kommer på Kulturmødets verdenskort. I forvejen har kunstdelen i alle årene haft internationale islæt og det er særdeles positivt.
Jeg observerer også, at man i dag arbejdere mere med elektronisk formidling, sociale medier og den slags, som vi dengang desværre ikke havde ressourcer til i det omfang, vi ønskede. Det er naturligvis et must i 2023.
Bekymret for organisationen
Jeg kan være lidt bekymret for, at man har nedlagt det advisory board, der skulle forpligte kulturlivet på Kulturmødet. Det kan vel være, at denne forpligtelse i dag ikke er så vigtig som tidligere.
Men jeg tror, at det rådgivende organ ville være mere kvalificeret end mere eller mindre sporadiske engagementer fra kulturinstitutioner, der har ressourcer til at være med.
Det samme gælder selve Kulturmødets organisation. I konceptet anbefaler jeg, at man etablerer en selvejende institution, men med en professionel bestyrelse, uafhængig af politiske instanser.
Det skete ikke - kommune og region sidder stadig på magten. Det kan godt være, at de håndhæver det hellige armslængdeprincip, men min erfaring er, at politikere har svært ved at holde fingrene fra fadet.
Så vidt jeg kan se - på afstand altså - har Kulturmødet det godt. Men en afgørende udfordring er væksten. Vi diskuterede det allerede dengang deltagertallet rundede 25.000.
Antallet af programpunkter synes reduceret til i 2023 i alt 500 elementer.
Det tror jeg er positivt; tidligere var vi ude i nogle astronomiske tal, der var vanskeligt at styre. Jeg er ikke sikker på, at vækst er løsningen på ret meget - heller ikke i samfundet som sådan.
Med i år 32.000 deltagere - og til lykke med det! - må man være ved at nå grænsen. Hvordan man styrer, det er en anden sag og lige nøjagtigt, hvad dét angår, er jeg glad for, at jeg ikke står ved roret i dag.
Foto: Kulturmødet 2023, Per Bille - portrætfoto af Evanthore Vestergaard: Lars Mørch.