Skip to main content
Kulturklumme

Megalomani

Er Aalborg ”Nordens Paris”?

Folk, der kender Frankrigs hovedstad vil sikkert svare ”Nej, selvfølgelig ikke”. Mange aalborgensere vil sikkert øjne det ene lighedspunkt efter det andet og fryde sig ved tanken om og ikke mindst udsigten til, at Nordjyllands største by kan få det flotte prædikat world wide.

Skulle dét ske, ville det gøre byen mere skade end gavn, for sammenligningen er mildt sagt latterlig.

Alligevel fører indkøbscentret Friis sig frem med brandet, og aktuelt har organet migogaalborg taget problematikken op, fordi Stéphanie Surrugue har skoset Aalborg for sammenligningen med den franske hovedstad.

Det har afstedkommet 1800 likes, 1200 kommentarer, og jeg ved ikke hvad på Facebook.

Jeg er født i Aalborg, men har været borte fra den on and off det meste af mit liv. Covid19-coronaen har gjort, at jeg den sidste tid har været meget i byen – mere end de seneste 30 år. Jeg klarer det indtil videre, men jeg kom forleden i tanker om et citat af den halvglemte forfatter Soya:

”I en araberby er det umuligt at kede sig, i Herning er det svært at lade være. Derfor vil jeg hellere være énøjet tigger i en araberby end toøjet bankbestyrer i Herning”.

Sagt lige ud: jeg vil hellere kede mig i Aalborg end i Paris eller Berlin, hvor jeg også har min gang, for mine forventninger til Aalborg er ikke store.

Jeg lever af kunst og kultur både mentalt og pekuniært, og hvad det angår har jeg for længst brugt Aalborg op. Jeg er ikke enig i, at Aalborg er fremme på beat’et kulturelt, jeg synes, at den kunstnerisk er en soveby.

Måske nok en drømmende én af slagsen, men der er langt mellem snapsene.

Der er meget kunst og kultur i byen, men kvantitet er ikke en kvalitet i sig selv, hvilket mange vist synes. Det meste er middelmådigt, noget kan få 12 i karakter, men den gamle karakterskalas ”13” for det hele enestående og sublime er sjældent aktuelt.

I min digtsamling ”BYEN” er der et digt, jeg kalder ”Nordens Paris” som i al sin knaphed lyder:

Nordens Paris

findes mange steder

men hvem i alverden

har fundet på

at kalde Byen

Nordens Paris?

Klisterkanalen

er ikke Seinen.

I min bog ”Aalborg fra oven” noterer jeg, at de to eneste lighedspunkter mellem Aalborg og Paris er, at de begge har to tårne, som historisk set ikke burde være der mere. ”Og lad så sammenligningen holde op”, som jeg skriver.

For et par år siden kom Aalborg ind på en liste over de ”10 bedste småbyer” i verden. Der lød et ramaskrig fra aalborgenserne over dette prædikat, men sådan er det jo:

Aalborg er ikke en storby, det er kun med nød og næppe, at København er det, internationalt set. Men alt er jo relativt, og det er måske bedre at være en lille storby end en stor småby, what do I know?

Ude ved Lemvig ligger der en landsby, der hedder Paris. Fra den er der ikke langt til en bebyggelse, der hedder Rom. Historien om ”Rom” handler om, at nogle naboer til ”Paris” for mange år siden syntes, at de blev noget højrøvede dem der i ”Paris”, og så kaldte de deres lille sammenrend af huse for ”Rom”.

Den slags kaldes storhedsvanvid – eller megalomani. Det behøver Aalborg ikke kaste sig ud i. Den skal bare være Aalborg.

Det er efter min mening ikke så meget, men der er mange, der synes, det er fedt - som i Paris, hvor de åbenbart ikke har været…

Lørdagsklummen

Lørdagens kulturklumme skrives på skift af Hans Henriksen, Jørgen Pyndt, Max Melgaard, Johannes Andersen, Minna Johanneson, Liv Lund, Nicolaj Holm og Bent Stenbakken. Vi takker Evanthore Vestergaard for med kort varsel at være sprunget til som vikar.

Arkiv