Skrift på skrift

Marie Møller Kristensen: "Skrift – fra billeder til bits".

For et ordmenneske er denne bog et must. Det er en begejstret og vidende gennemgang af alt det, skrift er og kan.

Det fascinerende ved den er ikke mindst den ambition, der også spores i underoverskriften: Vi tager det hele med, bogen går helt fra de første skrifttegn til den digitaliserede kommunikation, i et hug og hvilket hug!

Bogen har seks vinkler på skriften: Hånden, Billedet, Hukommelsen, Digitaliseringen, Globaliseringen & Magien. Samlet set en guldgrube af iagttagelser og overvejelser, der kun sjældent taber højde.

På den måde kommer vi hele vejen rundt om det komplekse fænomen, og det sker med både problembevidsthed og originalitet.

Forfatteren starter med hånden, som rimer på ånden. Kunst og billeder er forgængere og sideløbende fremtrædelsesformer til skrifttegn og bogstaver, og den æstetiske glæde ved at forme, genskabe og variere skrift træder tydeligt frem.

Vi ser oksen blive til bogstavet alef og ende som alfa, dvs. vores A. Vi ser æstetiske hensyn blande sig med andre – skriften er ligesom kunsten imiterende, informerende eller blot dekorativ.

Skriften som andenverden, som usamtidig, forsinket meddelelse, erstatter på mange måder hukommelsen. Den skriftlige repræsentation gemmer oplysninger, som vi så kan glemme. På den måde er bøger ting, der ikke helt er døde, som det hedder.

Med den nyeste udvikling er der sket en voldsom intensivering af skriftmængden, som den enkelte har adgang til, fordi kommunikationsmidlerne leverer en lind strøm af nær-fjernheder i Kristensens formulering. Alting er kun nogle få klik væk.

Den nye skriverkaste

Digitaliseringen er tvetydig. Den baserer sig på skrift, men der foregår også en afhumanisering af skriften. Svarrobotter, oplæsningtjenester og deciderede skrive-software overtager i stort omfang de funktioner, som vi for ikke så længe siden selv varetog.

Og vi kan ikke alle programmere, så styringen af bits, binær kode og computere er nu tilbage i en lærd skriverkaste som i visse perioder i forhistorien.

Globaliseringen rummer sine egne problemer. Forfatteren diskuterer den status, sproget engelsk har fået som lingua franca. Dels taler vi alle det samme halvdårlige andetsprog, dels glemmer vi den kulturelle mangfoldighed, som er indlejret i modersmålene.

Der dør sprog hele tiden. Dertil kommer den ulighed, der består i, at de europæiske sprog er langt længere fremme inden for udviklingen af automatiserede sprogtjenester.

Det er en virkelig god indføring i de mangesidede opdagelser, effekter og problemer, skriften byder på. Forfatteren er både selvbevidst og uprætentiøs. Undersøgelsen er på samme tid både lidenskabelig og saglig, og stilen er intellektuelt givende og samtidig direkte og klar.

Men lad være at læse den som e-bog. Der gik ikke en eneste sidevending, uden at anmelderen længtes efter papir at røre ved, så de spændende illustrationer kunne oplyses med opslag i noterne bagi eller boghenvisninger tjekkes i litteraturlisten.