Skip to main content
Spillested

Fest og fadøl

Efter sommerens Skovrock og Fredagsfester i Karolinelund er Skråen nu klar til at rykke indenfor. Genåbningen gør det muligt at invitere publikum til fest og fadøl indendørs uden at være pålagt restriktioner, og booker Signe Bjerg glæder sig over endelig at kunne slå dørene op til det rytmiske spillested. Det er især arrangementer med et stående publikum, som Signe Bjerg ser som ”en udsøgt fornøjelse” at kunne afvikle, og Skråen har netop afholdt en udsolgt koncert med grand prix-vinderne Fyr og Flamme for 1300 gæster. - Vi har været spændt på, hvordan publikum ville have det med at stå sammen igen, men de vil gerne have en fest. Det har de savnet. Det kan vi tydeligt mærke, fortæller Signe Bjerg. Skråen har som mange andre spillesteder måtte rykke sit program under nedlukningen, og når de går efteråret i møde, er det med lettelse over at kunne afvikle især de arrangementer, der byder op til fysisk samvær. - Vi har mange koncerter og arrangementer i efteråret, fordi vi har måttet flytt...