Yndlingsværker

Koncert - Debussy, Bartók, Stravinski                                          

Selvom man gennem et langt liv har lyttet til stort set alt fra den klassiske musiks kroge og afkroge er det yderst sjældent, at man finder et helt koncertprogram med lutter yndlingsværker.

Det skete for mig torsdag, da Aalborg Symfoniorkesters spillede musik af Debussy, Bartok og Stravinskij. Debussy komponerede i 1894, altså efter Verdensudstillingen i Paris 1889, der på mange måder bragte ny inspiration til Europa.

Bartok og Stravinskij i 1910, et epokegørende årti inden for den klassiske musik. Skønt altså skrevet nogenlunde samtidigt er der tale om meget forskellig musik.

Debussys stykke er en stemningsfuld allegori over Stéphane Mallarmé kendte digt "En fauns eftermiddag". Det 10 minutter korte stykke er ét af hans mest populære.

Måske fordi det på en fin måde sammenfatter alt det drømmende, på samme tid dvælende og flygtige og meget tågede, som impressionisme er. Det er delikat, sart og tilbageholdt musik. I Frankrig høres det undertiden med digtforlægget oplæst på forhånd - det kunne man lære af.

På det tidlige stadie i sin karriere, hvor Bartok skriver sine "Fire orkesterstykker", er han også nærmest impressionist. Ganske vist med få og små tegn til det, der senere bliver, hvad han er kendt for:

En mere bastant rytmik, en næsten arkitektonisk opbygning og indflydelsen fra ungarsk folklore. Men også her: i et tilbageholdt tonesprog.

I modsætning til de to første, er Stravinskij fra første færd klar over, hvor han vil hen. Hans musik er balletmusik, en del af et stort scenisk værk, skabt på basis af en handling og i samarbejde med ballet-oraklet Sergej Diaghilev.

Musikken er stringent og fortællende, men ikke uden poesi og patos, og den flotte finale imponerer hver gang.

Alligevel mener jeg, at værket gør sig bedst, når dansen også er med. Har man oplevet balletten som en helhed er koncertsalsversionen lidt som rejesalat uden rejer.

Aalborg Symfoniorkester havde, især i Stravinskijs musik, brug for forstærkning, og det fik man i kraft af Randers Kammerorkester, hvis musikere sad ind rundt om i orkestret. De passer fint sammen, Randers-folkene lever fuldt op til Aalborg Symfoniorkesters kunstneriske niveau, og især i de meget solistiske passager kom gæsternes træblæserne på arbejde, som de klarede ret godt.

Aftenens dirigent, østrigske Hans Graf, er også et godt bekendtskab for Aalborg Symfoniorkester med hyppige besøg som "anden gæstedirigent". Hans direktion gør ikke noget væsen af sig, men netop med sit beskedne og diskrete kropssprog leverer Graf en overbevisende, charmerende og indlevet ledelse af musikken.

En glimrende koncert på sædvanlig appetitligt niveau - og så med tre yndlingsværker!

Arkivfoto: Hans Graf og Aalborg Symfoniorkester.