Tre store fra 50’erne

Cd - Hans Abrahamsen, Niels Rosing-Schow og Bent Sørensen

Tre danske komponister, født i 50’erne, har fået særlig og berettiget opmærksomhed omkring deres musik. Derfor er den opført og indspillet i stort omfang, senest på tre cd’er. Vi har at gøre med Hans Abrahamsen fra 1952, Niels Rosing-Schow fra 1954 og Bent Sørensen fra 1958. Vidt forskellige, spændende komponister.

Hans Abrahamsen er outsideren, der med sine bidrag til det, der blev kaldt ”ny dansk enkelhed” i 1970’erne gik imod efterkrigstidens modernisme med sin musik.

Efter en skrivepause på ti år vendte Abrahamsen tilbage med en meget systemisk opbygget musik, men alligevel med udtryksmæssig frihed inden for rammen, og forholdsvis lyttevenlig. Hans værkliste er ikke lang, men han er en gedigen og overraskende komponist.

En ny-udkommet cd indeholder værket ”Schnee” fra 2008, 13 såkaldte kanons og intermezzi for kammerorkester. Det er fascinerende musik, det meste af vejen næsten uhørlig, uhyre komplekst, men alligevel med en undersøgende enkelhed. Det kan ikke undre, at det er et af Abrahamsens mest opførte værker på trods af over en times koncentreret musik uden ophold.

Niels Rosing-Schow er en musikkens elegantiér og det bærer hans musik præg af. Den er eksklusiv, raffineret, billed- og farverig, stærkt dynamisk, undertiden fragmentarisk, filigran-agtig og sine steder improvisatorisk jazzagtig som i saxofonkoncerten ”Episodes From a Concerto”.

Den er at finde på en ny cd med fire andre værker, bl.a. klaverkoncerten (for højre hånd) ”All Right!? – A Talk of Our Time”.

Cd’en hedder netop ”A Talk of Our Time” og den siger, hvad kunst handler om: at udsige noget om eller samtale med den tid, den er skabt i.

Rosing-Schow er i sandhed ”a composer of our time” og det er vigtigt at lytte til ham.

Bent Sørensen er også en yderst nødvendig komponist, og her skal man virkeligt spidse øren og skærpe koncentrationen for at opleve detaljen i musikken.

Sørensen er blevet kaldt ”stilhedens komponist”, men også stilheden har lyd, og musikken har en uforklarlig storhed, der sjældent høres på dansk. Den er sanselig, delikat og krævende og har et stort publikum i ind- og udland.

På cd’en finder man ”L’Isola della Città” for violin, cello, klaver og orkester med en usædvanlig rollefordeling, lange lyriske passager og lejlighedsvis mere ”larmende” udbrud.

Men også ”Second Symphony”, der ikke blot betyder ”anden symfoni”, men ifølge komponisten er en titel, der som med de fleste af hans værker kom til før selve kompositions-processen gik i gang, og derfor har virket som inspiration undervejs.

På flere måder ligner værket en klassisk symfoni – med fire satser, herunder en herlig scherzo. Igen fortættet, foranderlig og forunderlig musik, der som alle Sørensens værker må være et must for den, der interesserer sig for samtidens danske musik.