Skip to main content
Dylan-koncert

Skæl på Dylans skulder

Bob Dylan. Shadow Kingdom: The Early Songs of Bob Dylan. Digital streaming

Chrissie Hynde. Standing in the Doorway: Chrissie Hynde Sings Bob Dylan. Album

I disse uger er der nok at se til, hvis man er lidt mere end almindeligt interesseret i Bob Dylans musik. Det drejer sig for det første om en streamet koncert-film, for det andet om et forrygende cover-album med nogle af Dylans mindre kendte sange, og for det tredje om en kommende Bootleg Series udgivelse. Det er altså bare om at hænge på, hvis man er hard-core Dylan fan – eller bare almindelig interesseret i god musik.

Lanceringen af "Shadow Kingdom: The Early Songs of Bob Dylan" på diverse platforme giver indtryk af, at man her kan opleve en live koncert med Dylan.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er derimod mere tale om en art-film i sort og hvid, der har Bob Dylan i centrum, syngende en række af hans tidlige sange i radikalt nye arrangementer.

Skel på Dylans skulder

Rundt om ham er der glimt af maskerede musikere og et ikke specielt optaget eller koncentreret publikum, hvoraf blandt andet to kvinder optræder side om side med Dylan, og hvor den ene børster lidt skæl eller hår af hans skulder, mens han performer.

Et stunt man ikke kan lade være med at smile lidt af. Tænk at kunne sige til sine børnebørn, at man offentligt har børstet skæl af Dylans skulder!

Filmen er tydeligvis nøje iscenesat med inspiration fra bl.a. den traditionelle western, David Lynch og musicalen "Girl from the North Country", der er bygget omkring et udvalg af Dylans sange.

Det er instruktøren Alma Har’el, der står bag filmen. Med en iscenesættelse, der altså også giver anledning til lige at børste lidt skidt af Dylans skulder.

På et andet nummer spiller Dylan på en venstrehånds-guitar (eller billederne er spejlvendte?), og sådan går det derudad, i gråt, sort og hvidt. Der tones ned efter hver sang, som kommer til at fremstå som enkeltstående indslag.

Der siges ikke noget mellem sangene. Så på den måde er formidlingen som den plejer at være hos Dylan: Stemningsfuld og med fuld fokus på sangene.

Play back

Filmen udfolder et abstrakt sted. Uden konturer og særlige fysiske kendetegn. Et udtryk som muligvis matcher kvaliteten i Dylans sange.

Man kan sige, at filmen formmæssigt viser en begivenhed, der er lidt ud over det sædvanlige og almindelige.

Men når det er sagt, så kan man også hurtigt få en snigende fornemmelse af, at den her film ikke rigtigt overbeviser om ret meget.

Der er da tale om en fin iscenesættelse, men den kan ikke skjule, at der først og fremmest er tale om en film, der formidler en kunstig stemning. Og der er tydeligvis ikke tale om en koncert-film, idet musikere og Bob Dylan selv tydeligvis mimer og spiller play-back.

Men går man alene efter musikken, er der masser at hente! Bob Dylan synger med en så stærk og følsom stemme, som man sjældent har hørt live. Slet ikke i nyere tid.

Og arrangementer af de tidligere sange er i flere tilfælde utroligt givende og interessante. Det gælder eksempelvis udgaven af "Forever Young", hvor man suger ord og melodi til sig, og har det næsten som om, man dykker ned i en ny, stor sang.

Åben og transparent

De fleste af sangene har fået et nyt udtryk, der ikke mindst er inspireret af Dylans seneste album, "Rough and Rowdy Ways" fra 2020.

Musikken er åben, transparent og spillet neddæmpet med stor energi og indlevelse. Et fantastisk underlag for Dylans vokal. På den måde kommer melodien og især ordene til deres ret på en måde, hvor meget får ny mening, der indskriver sig i Dylans kredsen om døden.

Sangene er som nævnt nogle af Dylans tidlige mesterværker som eksempelvis "Just Like Tom Thumb's Blues", "Watching the River Flow" og "Most Likely You Go Your Way and I'll Go Mine".

Sange skrevet med ungdommens energi og perspektiv på et næsten evigt liv der venter forude. Der skal gang i den, og der er meget, man skal nå.

Men her fremføres de af en ældre mand på 80 år, der er optaget af at runde et liv af på en rigtig måde. Og på at få erfaringerne til at give mening i forhold til hinanden. Det er i dette tindrende sammenstød mellem ungdommelig udlængsel og alderdommens erfaring, at sangene får overbevisende ny mening.

Det er måske ikke alle af "koncertens" 13 sange, der indskriver sig lige klart i dette perspektiv, men samlet set er der tale om en fantastisk musikalsk oplevelse.

Sangene er formodentlig (antydet af flere dylanologer) indspillet i løbet af en uge i maj 2021. Muligvis af andre musikere, end dem der optræder i filmen. Filmen streames kun i en kort periode. Men kan formodentlig findes i usammenhængende piratkopier på Youtube.

På den baggrund er det store spørgsmål, om musikken gøres tilgængelig på en mere traditionel form, eksempelvis et album. Det kan man kun håbe, for den har virkelig glød og perspektiv.

Chrissie Hynde synger Dylan

Det samme kan siges om Chrissie Hyndes Dylan-cover album "Standing in the Doorway: Chrissie Hynde Sings Bob Dylan". Det var ikke mindst Chrissie Hyndes rå og raspede stemme, der gav The Pretenders succes som et næsten punk-inspireret rockband i 1980’erne og frem.

På dette album har hun kastet sig over nogle af Dylans mindre kendte sange, ikke mindst fra Dylans senere periode. På alle sangene akkompagneres hun kun af en guitar eller to, og de er der kommet nogle helt formidable gode udgaver af Dylans sange ud af.

Lidt ud fra samme logik, som Dylan selv har anvendt i hans ovennævnte ’cover-versioner’ af tidlige sange i Shadow Kingdom. Alene hendes udgaver af "In the Summertime", og "Don’t Fall Apart on Me Tonight" er hele albummet værd.

Endelig kan man nu forudbestille "Bob Dylan. Springtime in New York. The Bootleg Series Vol. 16." der indeholder uudgivne sange og outtakes fra 1980-1985.

Altså i det, der ofte kaldes for en af Dylans mindre stærke perioder, men som på trods af det, førte til en stribe virkelig gode sange.

Hvad man kan forsikre sig om, ved netop af høre Chrissie Hyndes Dylan-cover album. Nævner i flæng "Sweetheart like You" og "Blind Willie McTell".  Udgivelsen er sat til 17. september, og den kan fås i både den sædvanlige store box med 5 cd’er, og den mere overkommelige på en dobbelt cd eller LP. Det bliver en sjov dag!   

Arkiv