Allerede inden vi gik ind i 1980 havde det nye årti fået et prædikat: Fattigfirserne. Det var vistnok Ekstra Bladet der fandt på det. Det var dengang Ekstra Bladet turde, hvor andre tiede.
Da vi nåede frem til nytårsaften 1980 havde begrebet i den grad irriteret majestæten. Så i sin nytårstale fik hun sagt:
- Fra i morgen skriver vi 1981, vi er i firserne - fattigfirserne, som nogle ynder at sige. Der er noget selvynkende i det udtryk, som jeg ikke kan lide, for fattige - ynkværdige - bliver vi ikke, blot fordi vi har mindre råd end før, sagde dronningen.
Så blev det vist sat på plads.
Men 1980 blev også et vendepunkt for musikken. Det havde naturligvis boblet i årene før…
For det er jo sådan, at noget af det bedste 60’er-musik rent faktisk blev lavet i 70’erne. Det bedste 80’er-musik fik lagt sædekornet i 70’erne. Og så videre.
Rocken bliver voksen
I 80’erne blev rocken voksen og begyndte at tage ansvar. Hvis du sætter rockens fødsel til der midt-50’erne med Little Richard, Chuck Berry og den hvide neger, Elvis Presley, så måtte rocken nu være over de 25+. Det måtte være tid til at slå sig til ro, finde den eneste ene, bygge bo og tage ansvar.
Så hvad gjorde rockens Queen, Joan Baez, David Bowie, U2, The Who, Paul McCartney, Tina Turner, Bob Dylan, Led Zeppelin, Madonna og mange, mange flere?
De arrangerede i juli 1985 verdens største tv-transmitterede støttekoncert, Live Aid, hvor overskuddet gik til Etiopiens sultende befolkning. Musikken blev spillet og sendt fra både London, Philadelphia, Moskva og Sydney.
Rocken var så sandelig begyndt at tage voksenansvar for kloden. Og det midt i en tid der var præget af højredrejning, og hvor ordet solidaritet ikke havde megen gang på jorden.
We are the world
Oven i kom singlen ”We Are The World”, der også sendte penge til Afrikas sultende.
Men til det storpolitiske.
I England blev den konservative jernlady Margarat Thatcher premierminister og sendte i 1982 britiske soldater til Falklandsøerne, som Argentina gjorde krav på.
Men nej - det britiske imperium slog tilbage, og på hjemmefronten fik jernladyen skåret ned på sociale udgifter og svækkede fagbevægelsen.
Ovre i USA fik de den tilsvarende republikanske efterfølger i form af Ronald Reagan, der også stod for sociale nedskæringer, skattelettelser til dem, der havde rigeligt i forvejen plus flere dollars til militæret.
I Sovjet tog kommunistpartiets generalsekretær Mikhail Gorbatjov fat på at reformere både landets styre og udenrigspolitikkens koldkrigsdogme. I 1987 blev USA og Sovjet enige om at skrotte mellemdistancevåben, og de kommunistiske magthaver i østlandene mistede mere og mere grebet om befolkningen. Og i 1989 skete miraklet – Berlinmuren faldt.
Musikken som industri
Og der var aids og hungersnød. Rocken var der til at spille, synge og mene noget om det hele. Musikken var blevet etableret både som industri, som meningsdanner og som nysgerrig undersøger af, hvad der rent faktisk skete derude i virkeligheden.
Så det var ikke bare de store internationale rocknavne, der kom til at dominere perioden. En række nye genrer dukkede op – hiphop, dance, house, techo og rave – og pludselig forvandlede dj’s sig fra simple pladevendere til kunstnere med eget udtryk. som ved hjælp af plader og grammofon skabte deres egne beats, rytmer og numre med udgangspunkt i allerede indspillet musik.
Men lader du ellers glide blikket ud i 80’ernes musiklandskab, dukker der også rigtig levende håndspillet musik op.
Bono, The Edge og U2
Irske U2 med forsangeren Bono var måske ikke verdens mest sammenspillede band, da de debutererede med ”Boy” (1980), men dem som var tilstede i juli 1982, hvor det dengang ret ukendte band spillede på Roskilde, glemmer aldrig forsangerens kravletur hen over hegnet og videre op i tv-kran – alt imens han stadig fortsat sang, indtil han dramatisk hang over publikum.
Albums som ”War”, ”The Unforgettable Fire” og “The Joshua Tree” slog gruppens navn fast, med Bonos dramatiske stemme sat op mod guitaristen The Edges skarpe, ringende tone. Slidstærk rock, om kærlighed og protest mod eksempelvis den britiske besættelse af Nordirland.
Men der var også The Cure, The Police med bassisten Sting, der senere gik solo, og der var sangerinden Kate Bush, der allerede havde markeret sig med ”Wuthering Heights”, men som for alvor slog igennem med "Hounds of Love”.
Og så kom REM
I USA overtalte en vis Michael Stipe en pladeforretningsekspedient ved navn Peter Buck til at spille i et band, der fik navnet R.E.M, rapid eye movement, altså øjnenes bevægelser, når du sover.
Det var ikke en dårlig ide, fanskaren voksede langsomt, mens de første fem plader udkom, men først efter at have tegnet kontrakt med Warner Bros brød de endeligt stort igennem med ”Losing My Religion” (1991)
Australske Nick Cave flyttede til Berlin i 1982 og dannede The Bad Seeds. Hans sang har altid haft treklangen: tro, død og kærlighed, som temaer. En stofmisbrugende, tvivlende romantiker, der udgav ”From Here To Eternity”, en markant stemme, der først blev rigtig stor i 90’erne.
MTV og Radio Rita
Musikvideoen brød igennem på MTV, der begyndte at sende i 1981. Kort efter fulgt Radio Rita (billedet) herhjemme. Det var ungdomsradio med pladevenderne Monica Krog-Meyer og Hans Otto Bisgaard. Radiokanalen blev bestyret af den hårdhændede kanalchef Rita (Inger Hovmand). Tidens hotte hit blev spillet af Kim Larsen, Gnags, TV-2, Thomas Helmig og Shu-bi-dua . Det samme gjorde kanalens signatursang:
Radio Rita, Radio Rita, spiller så englene holder en frida’
Radioen bød også på masser af satire. Satire der gik rent ind hos datidens unge og rent ud hos deres forældre, der ikke fattede en bønne, men tværtom tog ordene for gode varer.
Der var for eksempel et interview med ”Foreningen for rigtige danskere”. Man tror i starten, at det er alvor. De vil have fremmedarbejderne ud. Men langsomt bliver interviewet mere og mere absurd: ”Hvis der er udlændinge de sidste 400 år i ens slægt, så er det ud”. Kun de, der kan spise brun sovs syv dage i streg, er ægte danskere.
Satire dengang. Men lidt tættere på sandheden i dag.
"Thriller"
I 1982 udgav popstjerne Michael Jackson ”Thriller” med numre som ”This Girl is Mine” og ”Billie Jean” og stjernen forstod at udnytte det nye medie maksimalt. Nu var det video og ikke spilletid i radioen, der satte rekordfart i salget.
Madonna brød igennem med ”Like a Virgin”. Måske ikke nogen stor sanger i traditionel forstand, kølig og spinkel, men hun brugte stemmen rytmisk også på videoen til hittet ”Like a Prayer”, der fik Vatikanets officielle pavefordømmelse af sin blanding af sex og katolske symboler.
Prince - behøver vi næsten at sige mere - funket bas, sensuel falset, soul, guitarrock og pop samlet i et – tre markante albums ”Dirty Mind”, ”Purple Rain” og ”Sign O’ the Times”.
Jonny Hefty
Og så er det lige nu, at vi mangler Aalborgs egen rapdreng Jonny Hefty på holdet – hiphoppen ankom i sen-70’erne og begyndelsen af 80’erne til New York. Hiphopperne udfordrede hinanden ikke med vold og ballade, men med graffiti og breakdance til ghettoblastere.
Dj’s fik ved hjælp at to pladespillere fremhævet udvalgte skivers trommer og bas og skabt breakbeats. Rap betyder oversat rhythm and poetry – altså rytme og poesi, og hiphoppen trak fra hele den rytmiske musiks lange bagkatalog – funk, bebop sangere, jazzen, a capella sang, doo woop og bokseren Muhammed Alis rablende pralerier.
Ny musik skabt på baggrund af allerede tidligere indspillet materiale. Public Enemy og Run-D.M.C. hed nogle af navnene, og længere fremme ventede gangstarappen. Teknologien gjorde det i 80’erne muligt at sample en funky trommerytme med Led Zeppelin-guitarist Jimmy Pages guitarriff, tilføje vokal og vupti en ny musikcollage opstod.
Stadionkoncerterne
Rocken blev global i 80’erne, stadionkoncerterne tiltrak tusinder og atter tusinder, MTV bredte rocken ud til hele kloden, så salgstallene kunne eksplodere, og sidst i årtiet udsendte Bob Dylan efter en lang kunstnerisk ørkenvandring ”Oh Mercy” (1989).
Indspillet i New Orleans med Daniel Lanois som producer. Onkel Bob var tilbage i fin selvransagende form med sange som ”Political World”, ”Everything Is Broken” og ”Ring Them Bells”.
Onkel Bob fra Amerika og hiphoppens gadedrenge – rocken havde plads til det hele.
Det skete i 1980
Faktisk skal vi ikke mange dage ind i det nye år, før der skete noget særligt: 19. januar udsendte The Pretenders deres selvbetitlede debut-album. Væk var alt det pæne, som vi havde kendt tidligere. Nu var musikken pludselig blevet rå. Rå og simpel. Men faktisk også ganske melodiøs. Og noget mere melodiøs end den punk, vi havde kendt op gennem slutningen af 1970’erne.
Forsangeren var Chrissie Hynde. Og det var usædvanligt at se en kvinde spille hård rock. Punk-bandet Ramones udsendte deres femte album dette år. Og selv den pæne, pæne Graham Nash fra det efterhånden forlængst hedengangne Crosby, Stills, Nash & Young lavede et album med ganske hårde rytmer det år: ”Earth & Sky”.
McCartney i brummen
En anden pæn mand, Paul McCartney blev arresteret i Japan for at være i besiddelse af marihuana. Ni dage senere blev han løsladt. McCartney blev så berømt og omtalt i pressen, at vi skal tilbage til Beatles-dagene for at finde noget tilsvarende.
1980 var også året for den første rockfestival i Sovjetunionen. Den blev holdt i Tbilisi i Georgien, og det oven i købet med statens billigelse.
I sommeren 1980 spiller Kiss sin første koncert, og Bill Haley sin sidste. Sidstnævnte bliver syg kort efter og dør i februar året efter.
Inden for filmens verden var der premiere på dokumentarfilmen ”No nukes”. Det er en koncertfilm bygget over en protestkoncert mod atomkraft. Koncerterne fandt sted året før. Men i ’80 fik film og det tredobbelte album premiere.
1980: Det var slutningen for mange
Led Zeppelin går i opløsning efter at trommeslageren John Bonham er død. Men årets mest omtalte dødsfald er og bliver mordet på John Lennon. Dette sidste er noget, vi stadig taler om i dag. Og stort set alle medier i hele verden havde i 2020 mindeartikler om John Lennon i anledning af 40-året for hans brutale død, 8 december 1980.
Men der var andre døde det år: Keith Godcheaux fra Grateful Dead, jazzpianisten Bill Evans, Ian Curtis fra Joy Division. Og mange, mange andre.
Og så er der Roland TR-808
Du har måske ikke hørt om Roland TR-808 – men du har hørt den. Det er en trommemaskine, som stod færdigudviklet i 1980. I modsætning til sine konkurrenter var den ganske prisbillig (1200 dollars dengang), og det er den mest brugte trommemaskine nogensinde.
Den har simpelthen lagt grundrytme på utallige pophit gennem årene. Det giver god mening: Den skal ikke have løn, den bruger ikke narko eller ryger hash. Den sover ikke længe om morgenen. Den laver ikke skandaler i de kulørte blade. Og den gør, hvad den får besked på. Og så lyder den ad helvede til - den mangler de små rytmiske forskydninger, der får en menneskelig fremstillet rytme til at leve og svinge.
1980: Årets Top 5-liste
I 1980 blev der stadig udgivet singleplader, og her er Top 5-listen over de mest populære. Det er en vægtet liste, der inddrager hele verden. Men på førstepladsen finder vi Pink Floyd: ”Another brick in the Wall part 2”. Den blev ganske vist udgivet i december 1979, men den holdt godt ind i 1980 også. På andenpladsen kom Barbara Streisand ”Woman in love” efterfulgt af John Lennon: ”Just like starting over”, Lipps Inc. med ”Funkytown” og på femtepladsen Diana Ross: ”Upside down”.
1980 var også året hvor Rasmus Seebach blev født 28. marts. Et par uger efter går moren til Brian Fadden (fra Westlife) i fødsel. Men også Christina Aguilera kommer til verden. Og Estelle, Dorthe Gerlach (Hush), Frederik Norsø og Agnes Obel. Som en hyldest til albummet ”Absolute Mucic II” blev såmænd også Joy Mogensen født dette år.
Jazzen fik "Aura"
Den amerikanske trompetist Miles Davis fik Sonningprisen i 1984 og efterfølgende blev værket ”Aura”, skrevet af danske Palle Mikkelborg, indspillet herhjemme med både Danmarks Radios Big Band samt danske og udenlandske musikere.
Jazzen var ikke længere en musikform, hvor du kunne sige, at forskellige genrer og stilarter afløste hinanden – efter traditionel jazz swing, der så blev afløst af bebop og freejazz.
Det hele plus mainstream, neobop, avantgarde, jazzrock og etnisk jazz med verdensmusiks inspiration foldede sig ud på den danske scene. Med et langt mindre publikum end stadionrocken, men jazzen udviklede sig fremad. Fusion betød her - nysgerrig inddragelse af mangeartede musikalske indtryk.
Som eksempelvis den amerikanske pianist Keith Jarrets timelange solokoncerter med brug af øjebliksskabt improvisation, gospel, Bach og Debussy.
Herhjemme tog guitaristen Pierre Dørge og hans New Jungle Orchestra både fat i Ellington, avantgarde, børnerim og afrikansk musik, når de skabte verdensmusikalsk jazz. Trompetist Palle Mikkelborg miksede jazz, rock og europæisk kompositionsmusik, og parallelt var der nykonservativ jazz i form af hardbop og akustisk jazz.
Jazzen var sjældent fordomsfri og spændte ubesværet fra bassunisten Erling Kroners tango, over Christian Sieverts flamenco, til Bazaars tyrkiske, latinamerikanske og bulgarske blandingsmusik.
Jazzen var så sandelig ikke død, den lød blot ganske anderledes end dengang, da den var indhyldet i pibetobak, islandsk sweater og intellektuel højpandethed.
Bent Stenbakken hørte: Nick Cave & The Bad Seeds: “Push The Sky Away” og Bob Dylan:” Rough and Rowdy Ways”. Max Melgaard hørte: Pretenders debutalbum og Grateful Dead: “In the dark”.
Og husk nu: Journalistik koster penge at producere. Så tegn abonnement på kulturen nu. Det koster ikke alverden. Det koster det samme som en cigaret om dagen. En Spangsberg flødebolle om ugen. Et specialøl om måneden. Eller en rigtig god flaske Barolo én gang om året. Klik her:
Du skal registrere dig som bruger, når du tegner abonnement. Til gengæld kan du bruge dit abonnement på tre enheder: PC, tablet og telefon. Og lad endelig en af delene være din ægtefælles...
Vi fortæller rockmusikkens historie i otte kapitler. Du kan finde alle afsnit lige her: