Straks man entrer Kunsthal Nord mødes man af nogle høje siloer. De kan ligne siloer til kul. Tanke til olie. Eller måske kornsiloer.
Lige der tænker man, at det jo rammer det gamle Aalborg lige på en studs. Det var jo sådan, der så ud på Aalborgs havnefront, inden den blev til tæt, høj bebyggelse.
Det er derfor naturligt at spørge kvinden bag, Anna Borgman, om hun har haft Aalborg i tankerne, da hun skabte værket. Det hedder i øvrigt ”Think Tank”.
- Overhovedet ikke. Jeg kender ikke Aalborg. Jeg har bare kørt igennem byen masser af gange som barn, når vi skulle fra Aarhus og op til familiens sommerhus i Skagen med tog, siger Anna Borgmann.
- Så jeg kender havnefronten fra dengang, men altså som set ud af vinduet i toget på vej over broen. Så jeg kan huske siloerne der. Der var også nogle skorstene. Men jeg har tænkt meget på disse rum, hvor udstillingen er lige nu. Så udstillingen er meget stedspecifik i forhold til Kunsthal Nords lokaler.
Hun er kunstner og har boet de seneste 20 år i Berlin. Egentlig skulle hun bare have et halvt års studeophold på et kunstakademi dernede. Men det blev i stedet til både karriere og familieliv i den tyske hovedstad.
- Der er så mange muligheder i Berlin. Der er så mange projekter, man kan tage del i. Der er så mange udstillingssteder. Og så mener såvel forbundsregeringen som lokalregeringen, at kunst er vigtig, siger Anna Borgman, når hun skal forklare, hvorfor hun er blevet i Berlin. Det handler om mere end blot mand og barn.
Manden, Candy Lenk, er også kunstner, og de laver også mange udstillinger og projekter sammen. Men de laver ikke alt sammen, og Candy Lenk har intet at gøre med udstillingen i Aalborg.
- Nogle gange er det godt bare at køre ud af sine egne skinner, forklarer hun. Men hun sætter meget pris på samarbejdet i kunstproduktionen. Det giver nogle brainstorms.
Anna Borgman skrev til Kunsthal Nord tilbage for et par år siden.
- Henrik Broch-Lips kontaktede mig og vi mødtes. Jeg fortalte om konceptet, og han fortalt om Kunsthal Nord og i foråret 2018 blev vi så enige om udstillingen.
- Jeg ved også, at jeg har brug for god plads til dette her. Udstillingen er også så stor, at det ikke er noget, man kan lave en gang om måneden, siger hun.
Hun har brugt det meste af et år på at skabe udstillingen. Ikke at hun har arbejdet på den konstant. Der har også været gang i andre ting.
- De fleste af værkerne er nye. Kun to af værkerne er brugt før. Resten er skabt til denne udstilling. Det har også krævet en større lastbil at få fragtet udstillingen herop.
Generelt handler det om ressourcer. Mange forskellige slags ressourcer. Forskellige stadier i ressourcers liv. Udstillingens titel er ”Skønnede reserver”. Det er et begreb fra geologien. Og der er også meget geologi i udstillingen. Det andet værk, man møder, er en stor flade på gulvet, hvor forskellige lag flyder rundt. Og hvor der i siden er monteret et geologisk instrument til måling af ressourcerne.
- Når man siger ressourcer tænker man på, at de er begrænsede. Men der er også håb i det. For vi har jo også vores hoveder. Det er jo helt ufatteligt, hvad de menneskelige hoveder har frembragt gennem tiderne. Så hvis man lægger alle hovederne sammen, kan man måske godt finde nogle løsninger på jordens problemer, mener Anna Borgman.
Hun kom til Aalborg 17. november sidste år og arbejdet på udstillingen på stedet i et par uger. Alle de store installationer blevsamlet her, men var forproduceret hjemmefra.
Udstillingen åbnede lørdag 28. november sidste år, men blev revet med i vinterens coronanedlukning. Derfor fik kun ganske få chancen for at se den. Nu genåbner udstillingen lørdag 25. september, og den vises frem til 27. november.
Ovenstående artikel blev i store træk publiceret i ovensteånde form på Kulturen.NU i slutningen af november sidste år.