Skip to main content
kunstudstilling

Kunstetagerne - et fantastisk udstillingssted i Hobro

KUNST: Kunstetagerne i Hobro

Man bliver altid lidt imponeret, når man besøger Kunstetagerne i Hobro. For det første er det imponerende, at et lille kommunebibliotek formår at have så høj en udstillingskvalitet. For det andet imponeres man også af bygningerne.

Og af størrelsen.

For der er altså kunst på mange etager, og fra den ene etage er der kig over den næste gennem utallige små vinduer. Det er gammel industri i Bies Gaard, der er omdannet til udstillingssted. Og her går den gamle, rå arkitektur i spand med fin kunst.

Der er gang i tre udstillinger lige nu. En fællesudstilling med otte kunstnere øverst. Og så har Erland Knudssøn Madsen og Poul Bækhøj fået en etage hver. Men vi starter øverst oppe med udstillingen "To af hver".

To af hver betyder, at der er to fotografer, to malere, to keramikere og to tekstilkunstnere. Alle er der fra Nordjylland. Alle har de mange år på bagen. Og alle er tydeligt inspireret af deres landsdel.

D...