Tillægsord er de mest følsomme ord i ordbogen. Tillægsord er påvirkelige for tidsåndens luner, og deres betydninger skifter hurtigere end andre ordklasser. De meget brugte af dem skiftes ud forbavsende tit.
Det kan man forvisse sig om ved at læse bøger fra gamle dage. Så hed det ikke langsom, men måske sendrægtig. Så sagde man oldnordisk eller stokkonservativ i stedet for gammeldags, eller som de unge nu siger: outdated.
Hvis noget er random nu i 2022, var det tidligere tilfældigt eller uforudseligt. En random bemærkning var dengang henkastet, og sådan kunne vi blive ved. Useriøs i moderne sprog dækker nok over så forskellige ord som overfladisk, forsømmelig, sjusket, efterladende, uforsigtig, distræt, ligeglad eller lemfældig. For slet ikke at tale om skødesløs.
Og det er måske lidt random, det der nu sker med denne klumme. Skødesløs kom til at melde sig som en mærkelig ting. Hvad er det egentlig for noget, man ikke har, når man er skødesløs?
Ja, det er en længere historie. Skød er nemlig en gammel, nordisk stamme med flere selvlyde. Vi skal have fat i udsagnsordet skyde, som er stærkt bøjet og derfor har tre forskellige aflydsformer. Jeg skyder, jeg skød, jeg har skudt. Skyde, skød og skud er altså faktisk det samme ord.
Det er ikke helt let at se sammenhængen, men den er der. Et skød er egentlig noget fremskudt, en fremspringende spids eller et hjørne. Derfor taler man om skøderne i forbindelse med sejl, for skøderne er de hjørner, man holder og indstiller sejlene med.
Men der er også skøder på frakker – vi har resterne af dem som såkaldte svalehaler, når nogen optræder i kjole og hvidt. Se på gamle billeder fra 17- og 1800-tallet, og enhver borger med respekt for sig selv har frakkeskøder.
Et skød er også et fremspring, tænk bare på stednavnet Skødshoved, og hvis en person sidder ned, er det fremspring på den siddende figur et skød. Skødet er det, andre kan sidde på.
Det, man tager op på sit skød, holder man meget af og passer godt på. Der findes udtryk som skødehund om en forkælet kæledyr, et skødebarn om cirka det samme eller en skødesynd om det, man i vores ikke helt så religiøse tider kalder en guilty pleasure.
Før i tiden havde smede af forskellig slags brug for skødeskind, dvs. et solidt forklæde hen over ens skød, der gjorde det muligt at arbejde med varme metaller uden at blive forbrændt. Fra den tid findes også udtrykket at sidde med hænderne i skødet.
Gjorde man det, var det ildeset, for så lavede man ingenting, og det så et traditionelt samfund på med største alvor. Af en eller anden grund er det i vore dag afløst af udtrykket at sidde på hænderne. Det er måske også endnu tydeligere en bevidst og villet handling, selv om det jo ikke er så behageligt.
Skødet er trygt, og det går igen i forskellige, faste udtryk. Man fejrer f.eks. jul i familiens skød, eller solen stiger af havets skød. Skødet omslutter, og det at tage på skødet er at passe godt på det. Man skøtter sine ting, sagde de i gamle dage, og deri ligger netop omhu og påpasselighed. Skøtte er at tage vare på.
Og der ligger så også den sidste betydning af ordet skøde. Et skøde er jo stadig betegnelsen på et dokument om overdragelse af fast ejendom. Hvad skete der i handler med jord?
Jo, man lagde en lille del af den jord, man handlede med, i en flig af køberens kappe. Så at skøde noget var at overdrage det til en anden, og det ligger stadigvæk i ordet, selv om tinglysningen nok gerne vil have sig frabedt, at hushandler ledsages af jordprøver.
Men køberen har altså taget jorden til sig, hvis det er på skødet. Noget lignende gjaldt for det at anerkende arvinger. Både i det gamle nordiske samfund og i Grækenland og Rom var et barn ikke anerkendt som ægte barn og dermed arving, hvis ikke familiefaderen tog barnet op på skødet. Man kaldte det at knæsætte. Et knæsat barn var anerkendt, men nu bruger vi mest tillægsordet om principper og den slags.
Tager vi skyde/skød/skudt hele vejen, findes der også et par andre, sjove spor. Et skud er jo en spire, selv om sådan en skyder lidt langsommere end et gevær. Skude om et fartøj skyldes – måske – fartøjets udseende, at det nemlig er spidst. En skudsmålsbog er egentlig en udskudt udtalelse, fordi man skyder sagen hen til andre med et krav om deres vidnesbyrd.
Endelig hedder skud jo Schoss på tysk, og når man skyder noget til en drik, får man en sjus. Det tilskud, der er tale om, skal dog være alkohol-holdigt, før udtrykket passer. I vore dage er betegnelsen skiftet til det engelske: De unge kalder det shots.
Så for at opsummere: Skødesløs betyder, at man ikke passer godt nok på. Man er uden den omhu, der skal lægges i omgangen med så vigtige sager som den næste generation og fast ejendom.