Skip to main content
Kulturklumme

Skal man være nedluknings-kreativ?

Klokken rammer 10, det er mandag, solen er stået op, og mange er for længst “mødt” på arbejde. Hver dag er det en lille kamp at stå op, for hvad står jeg egentlig op til?

Jeg er sanger, korleder, glad og kreativ på alle ugens dage - normalt. Men det er der desværre ikke meget plads eller overskud til at være lige nu hverken hos mig selv eller flere af mine kolleger omkring mig.

For hvem er jeg, når jeg ikke er på arbejde?

Jeg er korleder, sanger og helt generelt kreativ musiker hver eneste dag i mit liv. Jeg plejer ikke at holde fri, min hjerne kører altid på musikkanalen. Det er et frirum for mig, at jeg kan være travlt optaget fra tidlig morgen til sen aften fem dage om ugen og slappe af de sidste to, men alle dage bliver jeg inspireret og laver de ting, jeg kan lide, og som giver mig energi.

Derfor har jeg også stået i en form for identitetskrise i denne pandemi, for hvem er jeg, når jeg ikke er på arbejde? Det er altså vanskeligt at føle sig særlig ko...