Når man deler et rundstykke i to, får man en over og en under. ’Vil du have overen?’ spørger man så, hvis man er høflig. Og underen bliver tilbage til en selv. Egentlig ikke nogen særlig opfindsom måde at betegne de to dele på.
Min datter brugte som lille det noget sjovere ordpar ’en ka-stå’ og ’en ka-vip’ om dem. En meget anskuelig og også umisforståelig karakteristik.
Men overen og underen er den udbredte, for over og under hænger sammen. Den indlysende sammenhæng bliver tydelig i mange ordpar, hvor der netop er tale om, at noget er over/øverst og det andet under/underst.
Vi har overarm og underarm, overmund og undermund. Der er overdel og underdel på et møbel, mens det i tøjets verden bliver en nederdel.
Der er overtøj og undertøj efter samme logik, og i gamle dage havde man både de overjordiske og de underjordiske at tage hensyn til. Det er også den fysiske placering, der er tale om, når man skelner mellem overgæret og undergæret øl.
Så langt, så godt, det er til at se for sig.
Man kan også med over- betegne nogen, der er højere placeret end andre i hierarkiet. Så taler man om overlæger, overbetjente, oversergenter. I disse tilfælde kan man dog næppe finde de tilsvarende titler med under-, i hvert fald ikke længere.
Men når man går længere ud i ordforrådet, bliver det sværere at se det som oppe og nede. Ord der begynder med forstavelsen over- er der virkelig mange af, men de mister i al deres specialisering den fysiske fornemmelse af oppe og nede.
I en almindelig, nudansk ordbog fylder ord med over- hele 10 spalter, så vi sætter det sammen med alt muligt.
Nogle gange handler det om at være bedre og højere oppe, og i alle de tilfælde er rangordenen symbolsk.
Vi taler om at overbevise, overtale, overvinde, overstige, overgå, overstråle, overhale og overtrumfe.
Til alle disse ord ville det ikke give mening at lave et udsagnsord med under- for at sige det modsatte. I mange tilfælde ville de ordspil, der kom ud af det, være mærkelige: Overstå betyder jo at komme over noget, om på den anden side af det.
Men ’understå’ er jo slet ikke det modsatte. Når nogen understår sig i noget, betyder det, at de kan få sig selv til det, at de vover. Så i de ord har sproget helt glemt, at over og under er fysiske betegnelser.
Lignende konstruktioner er f.eks. overtro (hvor undertro ikke findes) eller at være overstadig (samme med understadig). Man kan overrække en pris, men ikke underrække den osv.
Men den fysiske grundbetydning af forstavelserne slår alligevel en gang i mellem igennem. Når indhold flyttes fra et sprog til et andet, hedder det ’oversættelse’. Man sætter indholdet over i målsproget, så over-sættelse er faktisk en meget fin betegnelse.
Gør man det på en bevidst forkert måde for at lave sjov, kan man møde betegnelsen ’undersættelse’. Ældre læsere vil kunne genkalde sig en dansk version af hittet Killing me softly.
Den lød: Kylling og soft ice og pølser, og Shu-Bi-Dua lavede flere af dem. Bamse og hans venner versionerede også hittet The Lion Sleeps Tonight, hvori der indgår vrøvleordet Vemowey, og det blev så til ’Vimmersvej’.
Der var også humoristiske over- og undertoner, da man i løbet af det 20. århundrede opfandt begrebet ’underdrivelse’ som et modsvar til overdrivelsen. Uden det begreb kan man slet ikke beskrive den typisk jyske måde at udtrykke sig på. Det står ned i stænger, men man omtaler det som ’bare en byge’.
For nylig så jeg endnu en ny glose i brug for første gang. Det var en anmelder, der omtalte en kulturoplevelse som ’undervældende’, ja hun var helt ’undervældet’. For at det skal give mening, må det forstås som modsætningen til ’overvældende’ og ’overvældet’.
En overvældende oplevelse griber en, vælter en omkuld og bliver siddende længe. Men en undervældende oplevelse må på samme måde mislykkes i det projekt:
Man bliver ikke grebet og væltet omkuld, og man glemmer hurtigt. Når noget overgår ens forventninger, bliver man overvældet, skuffer de, bliver man undervældet.
Måske vil ordet slå an, og vi har et nyt ordpar til samlingen.