Så er sommeren slut, og en ny sæson er startet!
Man synes jo altid, at det er lidt hårdt at komme i gang igen, og at ferien har været en lille smule for kort, men jeg synes nu alligevel, vi har haft en ret fantastisk opstart her på teateret.
For det første havde jeg, før jeg gik på ferie, været tydeligt bevidst om, i hvilket tilstand man kommer tilbage på arbejde 1 august. På mit skrivebord lå en plastiklomme hvor der stod: “Når du kommer tilbage, start med at kigge her.”
Der sad 23 nydelige post-it i prioriteret rækkefølge. Det var bare at gå i gang, uden at skulle præstere alt for meget hjerneaktivitet.
Når jeg var færdig med plastiklomme 1 vendte jeg blikket mod plastiklomme 2, på hvilken det stod: “Når du er færdig med plastiklomme 1, kig så i den her”. Der sad yderligere 34 nydelige post-it.
Når alle 57 post-it var smidt i skraldspanden, så var det allerede fredag og tid til personaletur. Det er en tradition på teatret (eller er ved at blive), at lave noget sjovt sammen den første uge. Måske mest for at blive mindet om, hvor fedt det faktisk er at være sammen igen.
Den her gang skulle vores personaletur være Tour de Chambre.
Vi havde lejet en studentervogn, og i den skulle vi køre rundt og besøge vores alle sammens hjem.
Vi startede klokken 9 i Aalborg Øst, kørte videre ind til byen med en masse stop via Nørresundby, ned til Støvring og til sidst endte vi på Dronninglund slot (!) hvor en af vores skuespillere helt usandsynligt bor.
Politiet aflyste i sidste øjeblik vores studentervogn, den skal man vist være student for at have lov til… Så vi måtte nøjes med en almindelig bus, men det gjorde vist ingenting, da termometeret stod på 16 grader. Men sjælden har jeg haft en sådan morsom dag! Og smuk. Og næste rørende.
At få fri adgang til folks hjem, møde deres familier, dele deres livshistorier. Mad og drinks i overflod. Iskoldt poolbad i Hannes have. Ølbowling. fællessang i bussen. Og til sidst dans på slottet.
Nu er det mandag igen, og det føles megasjovt at gå på arbejde! Hele kantinen er pyntet med billeder fra turen. Og ingen problemer virker for store at overkomme.
Vi har en vild sæson foran os. Med skyhøje ambitioner og hårdt arbejdspres. Jeg tror på, at jo højre krav og højre ambitionsniveau, desto sjovere er vi nødt til at have det sammen. Jo mere kærlighed er vi nødt til at give. Desto mere fri og mere fest er vi nødt til at holde.
Men det er godt nok svært at realisere. Fordi når vi arbejder hårdt, har vi ikke tid til hverken kærlighed, fest eller fri. Vi har også lidt glemt, hvordan man gør det, da vi de sidste to års tid ikke har haft lov til at komme i nærheden af hinanden.
Men den her mandag er en god reminder om, hvad et godt fælleskab gør for arbejdsmoralen.
Så nu er en ny sæson her og vi skruer op for ambitionerne og kærligheden på Teater Nordkraft!