De store musikere står i kø

Et vigtigt element i moderne økonomi hedder opmærksomhedsøkonomi. Det er noget andet end oplevelsesøkonomi, hvor man i stigende udstrækning tjener penge og opnår status ved at lade kendte kunstnere underholde med spændende oplevelsestilbud. På stadions, i musikhuse, koncertsteder, og så videre.

Her er store musikstjerner som Bob Dylan, U2, Coldplay, The Rolling Stones, Foo Fighters med til at holde gang i oplevelsesøkonomien. Det er de knapt så store og nogle gange også helt ukendte kunstnere på Skråens og Studenterhusets scener også. Sagt med den pointe, at store såvel som små bidrag holder gang i oplevelsesøkonomien, hvis betydning er vokset gevaldigt, til stor glæde for især erfarne og håbefulde musikere, publikum og musikken.

Nu har coronaen sat en mere eller mindre håndfast stopper for musikken og oplevelser. Og de fleste musikere står nu og tripper for at komme i gang igen. Flere af de største har allerede planer om nye udgivelser og en turne til at spille det hele hjem igen, så snart coronaen svækker sig greb over verden. Det er her, opmærksomhedsøkonomien for alvor kan medvirke til at gøre forskel på de store og de små.  

Opmærksomhedsøkonomien

Opmærksomhedsøkonomiens mål er at fange folks opmærksomhed. Når man gør det, kan man tjene penge. Hver gang du klikker ind på en hjemmeside eller et opslag på Facebook eller en nyhed på Nordjyskes nyhedsfeed, er der nogen der kan tjene penge på, at du har klikket lige præcist der. Eller rettere, man tjener penge på at have fanget din opmærksomhed. Den kan nemlig sælges videre til folk, der gerne vil vide, hvordan de også kan fange lige netop din opmærksomhed.

Det er en af de mest moderne former for økonomi, og dens betydning er stadig i vækst!  

Den vil der for alvor blive brug for, når nu de store stjerner efter endt coronanedlukning skal på tour igen. De vil kæmpe om pladserne på de store stadions, festivaler og koncertsteder, og her har de brug for opmærksomhedsøkonomien. Det bliver nemlig vigtigere end nogen sinde tidligere, at man som navn kan fange publikums opmærksomhed, før de andre!

De internationale stjerner vil stå i første geled. Og kampen om opmærksomhed og billetsalg bliver blodig. De nationale stjerner vil stå i næste geled. Og kampen her bliver også blodig – men måske knap så blodig.

De lokale stjerner vil stå parat i næste geled igen. Men nu kan kampen knap nok nå at blive blodig, for der er ikke så meget tilbage at kæmpe om. Og så er der alle de håbefulde nye musikere, der har energien og talentet, men som må tage til takke med at stå i skyggen.

Sammen med alle taberne fra de andre niveauer.      

Coronaens brutale omkostninger

Her er vi fremme ved en af coronaens brutale kulturelle omkostninger: Det vil gå hårdt ud over talenter og nye navne inden for musikken, fordi de gamle vil stå i kø for at komme tilbage i rampelyset.

Her er det forbandet vigtigt, at musiksteder som Skråen, Studenterhuset, 1000fryd, Musikkens Hus, Det Musiske Hus, og de andre nordjyske spillesteder er sig deres opgave bevidst: De skal ikke bare præsentere de store, som står i kø. De skal også tage de nye og håbefulde navne med på plakaten. Ellers risikerer vi at miste en hel årgang af nye musikere.

Det er samtidig et opråb til publikum: Lad nu vær med bare at gå efter de store. I har jo hørt dem. I ved hvad de kan. Også selv om de lige har lavet nyt. Læg med jævne mellemrum ører og øjne til nogle af de nye. Giv dem en chance. Til gavn for fremtidens musik!

Således opmuntret, har jeg hermed – forhåbentlig - givet mit bidrag til den moderne opmærksomhedsøkonomi. Vi kan ikke komme uden om den, men vi kan rette opmærksomheden bestemte steder hen.