Skip to main content
Lørdagsklummen

En bøn for kreativitet og fællesskab

Endelig kan jeg trække vejret igen. Godt nok er det ikke helt ned i bunden af både højre og venstre lunge, men jeg kan i hvert fald strække armene og mærke mig selv en anelse mere.

Jeg har nu haft de første næsten-almindelige arbejdsuger i 2021, og det kan altså noget, også selvom at det kun var to uger, jeg nåede at få med. Sjovt, som min autocorrect ville rette arbejdsuger til arbejdsdage, næsten som om den vidste, at dagene med arbejde var talte.

Hvad er frihed egentlig?

Og det er netop dét, der er helt særligt. Lige nu arbejder min logik ud fra, at det er frihed, når jeg kan arbejde. Jeg elsker mit job, og det er jeg sikker på, at der er mange, der gør, men jeg tror også, at der er flere, der har det som mig nu: At det faktisk føles mere levende at kunne gå på arbejde end at holde fri.

Jeg føler, at jeg har en masse energi, som bestemt ikke kommer til sin ret, når jeg render rundt herhjemme - den skal ud, gives videre og kastes tilbag...