Skip to main content
Lørdagsklummen

Sange fra Nord

Du kender sikkert godt nordjyske musikere som Niels Hausgaard og Allan Olsen, og de er såmænd udmærkede, men klummeskribenten vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på en anden troubadour med rødder i landsdelen. Du ved en sangskriver, en mand med en guitar eller to, der har en fortælling, en anekdote eller en pointe, der får tilhører og sang til at hænge bedre sammen. Ligesom Allan og Niels H. gør det. Han hedder Mikael Rybjerg Kristensen, i daglig tale Mikael K, og i maj 2014 udgav han albummet ”Sange fra Nord, hvor der blev sat ord og melodi på hverdagsnordjydens liv. Dem, som livet har behandlet anderledes og derfor også selv er blevet det. Og som så alligevel er helt nede på jorden menneskelige. Som du og jeg. Cirkusdirektøren Einar, sømandsenken, bokseren og den illustrerede mand fra Fjordbyen. Det er fantastiske sange – sådan folke-popagtige, nemme at nynne med på, og med nogle fabelagtige ordbilleder og rim. En af denne skribents favoritlinjer fra nummeret ”Den ill...