Genhør med tre go'e gamle

Den seneste måned har budt på en række - på mere end en måde - musikalske tilbageblik. I lørdags var det Mikael Wiehe, som var nået til Aalborg på sin afskedstur, tidligere var det Savage Rose og før det Sebastian. Musikalske navne som har fyldt utroligt meget i min tid, og som giver minder om et langt og rigt liv. Savage Rose har jeg fulgt med skiftende begejstring. I starten var den ubetinget. Musikken var fremragende og deres afvisning af at optræde for amerikanske soldater under Vietnam-krigen med de omkostninger, det havde for deres internationale karriere, kunne kun vække begejstring hos en ung og idealistisk udgave af mig. I en længere periode fyldte albansk folkemusik og en uforståelig begejstring for Enver Hoxhas Albanien nok alt for meget. Men selv i den periode kunne Anissette og band give fantastiske musikalske oplevelser - og da de vente tilbage til den uforfalskede rock, var min begejstring stor. De politiske budskaber stod som regel klarere i sangteksterne end i Annisett...