I valgkampen fylder kulturen ikke meget. Ingen har tilsyneladende følt behov for at ar afholde et valgmøde om Aalborg Kommunes kulturpolitik eller lave et spørgeskema, så vælgerne kunne orientere sig om partiernes politik på dette område. Kultur flytter ingen stemmer - så det gider vi ikke snakke om – synes at være holdningen.
Der kunne ellers være nok at snakke om. Er det f.eks. rigtigt, at byrådet løbende skulle have været oplyst om udviklingen i Tomas Saracenos kunstværk ved Spritten og skulle vi have haft mulighed for at protestere og komme med på råd, når kunstneren har ændret dette. Eller skulle Martin Nielsen have haft det afgørende ord.
Her er vi nok ved kernen ved kunst.
Forventninger til kunst
Vi kan godt bestille et kunstværk og have forventninger til dette, men den konkrete udformning er kunstnerens ansvar. Det er netop det spændende ved at bestille et kunstværk. Det hele kan udvikle sig en helt anden retning, end vi havde forestillet os.
Sagen viser også, hvad der sker, når kommunen leger med de store fonde. De betaler det meste – og sikrer sig dermed den afgørende indflydelse. Sådan er det jo. Dem, der betaler, bestemmer, hvilken musik, der skal spilles.
Det nemme ville være at sige, at sådan leger vi ikke. Når kommunen er med, bestemmer vi.
Konsekvensen vil i første omgang være, at så spiller fondene ikke med. Det kunne også være lige meget, hvis der var politisk vilje til at sikre kommunerne en økonomi, som gjorde det muligt for os at investere i sådanne projekter. Set i lyset af at fondene i dag nyder godt af særlige skattemæssige privilegier, ville det sådan set være muligt. Langt hen ad vejen leger fondene godgørende for penge, vi med lige så stor ret kunne have opkrævet i skat.
700.000 kroner til visuel kunst
Den politiske vilje er nok ikke tilstede – og så bliver det ikke meget anderledes, når det handler om de store spekulative projekter. Til gengæld kan kommunen spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte det kunstneriske vækstlag. Det kan gøres for langt færre penge – og her er der faktisk sket – små – fremskridt.
Sidste år fik Enhedslisten afsat 700.000 om året til den visuelle kunst. Dette er nu blevet til to puljer og fordelingen af midlerne sker reelt i et nyt Billedkunstudvalg, hvor der er et flertal af kunstnere eller personer med kunstfaglig indsigt. Disse puljer vil give bedre mulighed for nye initiativer, udstillinger og events med fokus på kvalitet og deres betydning for kunstmiljøet i Aalborg.
Aalborg har ikke noget kunstakademi, men vi har alligevel et kunstnerisk vækstlag og et større antal professionelle billedkunstnere med bopæl i kommunen. Jeg er optaget af at styrke det lokale kunstproducerende miljø, fordi det er vigtigt, at alle led i kulturens fødekæde er stærke.
Arbejdslegater
I naturlig forlængelse af disse puljer foreslog vi i år, at der blev etableret arbejdslegater til udøvende kunstnere. Det var der desværre ikke nogen tilslutning til, men vi arbejder videre med den ide. I stedet blev der afsat én million til at betale for unge kunstneres optræden på plejehjem og væresteder. Samtidig blev de planlagte besparelser på byens kulturinstitutioner i årene 2023 og frem på 0,7 millioner fjernet. Små – men positive ting.
Samtidig står vi over for en udfordring for at sikre, at renoveringen af Karolinelund ikke smadrer de kreative miljøer, som har udviklet sig her. Særlig er der grund til at være opmærksom på graffiti miljøets fremtid. Så i grunden er det lidt mærkeligt, at der er så lidt interesse for at udfordre byrådspolitikerne på deres visioner for kulturen og kunsten i Aalborg.