Ligestilling mellem kønnene er et af de 17 verdensmål, som FN har opsat for en mere bæredygtig verden.
Da jeg 1. februar blev udnævnt ligestillingsordfører for Venstre i Folketinget, kastede jeg mig fluks ud i at kigge nærmere ind i området. Og dag for dag er jeg blevet overrasket over, hvor meget arbejde, der fortsat er at gøre for at opnå mere ligestilling mellem kønnene.
Senest var jeg med i en debat på Radio4 om kvinder og mænds økonomi. Her tog debatten udgangspunkt i undersøgelser der viste, at kvinder sparer mindre op til pension, betaler højere renter på deres boliglån og tilmed betaler mere i salær hos ejendomsmægleren, når de handler hus. Lægger man så oveni, at kvinder gennemsnitligt tjener mindre i løn end mænd, ja så er cirklen sluttet og konklusionen klar: Kvinders økonomiske vilkår er generelt dårligere end mænds, og det er uacceptabelt.
Men hvordan ser det så ud med ligestillingen inden for kunst og kultur?
En ny undersøgelse foretaget af Organisationen Danske Museer (ODM) viser, at kvindelige kunstnere er underrepræsenteret på danske museer.
Gennem de seneste 15 år har museernes indkøb af værker af kvindelige kunstnere kun udgjort 22 pct. Også når man kigger på soloudstillinger, er kvinderne underrepræsenteret. Kun 29 pct. af soloudstillinger er af kvinder. Og kigger man på gruppeudstillinger, står kvinderne for 34 pct. af de udstillede værker.
Men er det så ikke bare museerne, der ikke er helt med, når det gælder ligestilling?
Kigger vi ind i musikbranchen, viser en undersøgelse, lavet af Tænketanken Mandag Morgen, at kvinder i musikbranchen tjener markant mindre end deres mandlige kolleger.
Tallene fra Mandag Morgens undersøgelse viser tydeligt uligheden mellem mænd og kvinder i branchen. Hvor kvindernes medianindkomst ligger på højst 299.000 kr., ligger mændenes på 349.999 kr. Mens kun ni procent af kvinderne i branchen har en bruttoindkomst på mere end 500.000 kr., er der dobbelt så mange mænd, nemlig 18 procent, der har det.
Ud fra bl.a. disse undersøgelser ses derfor også tydelige tegn på, at der også er væsentlige ligestillingsudfordringer i kunst- og kulturbrancherne.
For at komme problemet til livs i musikbranchen har eksempelvis DAF (Dansk Artist Forbund), DJBFA (Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer), DKF (Dansk Komponistforening), DPA (Danske Populær Autorer) og Musikforlæggerne i Danmark formuleret 10 mål, i en fælles indsats mod den skæve balance i branchen. Der skal arbejdes med målene frem mod 2030.
Både inden for musikbranchen - som eksemplet i ovenstående - og mange andre brancher, har vi de senere år set et stærkt øget fokus på de ulige vilkår for mænd og kvinder. Og det er meget positivt. Men det må samtidig konstateres, at resultaterne fortsat slet ikke er gode nok.
Hvad er løsningen så?
Det er vanskeligt at pege på én løsning eller et quickfix, der med et giver lige vilkår for mænd og kvinder i vores samfund. Men positivt er det, at debatten fylder mere og mere i medierne og flere og flere fakta kommer på bordet. Fakta, der er med til at give os viden og bevidsthed om udfordringerne, hvilket er en forudsætning for målrettet at kunne arbejde med FNs verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene.
Herfra skal lyde en opfordring til fortsat at søge mere viden om, hvordan det står til med ligestillingen, og hvordan der konkret kan arbejdes for at opnå mere lige vilkår.
God arbejdslyst.