Endelig blev kulturen sluppet fri - sådan da

Længe ventet har vi nu endelig - med et coronapas i hånden - fået adgang til kulturen igen. Til kunstmuseet, til biografen, til sporten og meget andet.

Vores mulighed for at deltage i kulturlivet afhænger ikke længere af, hvilke kulturtilbud, vi finder i vores nærområdet. Det afhænger nu af såkaldte rammeaftaler for genåbning af Danmark og aftaler om udmøntning af genåbning. Og forvirringen er ofte total med et hav af regler om, hvad man må og ikke må. Heldigvis er kulturinstitutionerne og sportsklubberne gode til at skære reglerne for anvendelsen af lige netop deres tilbud ud i pap for os, med tjeklister og anvisninger. Og vi er nu ved at lære at pakke hjemmefra med mundbind, sprit og et friskt coronapas. 

Og de mange regler skal jo netop ikke stoppe os i at kaste sig over det liv, vi har savnet så meget så længe. 

Glæde på Aalborg Stadion
Selv kastede jeg mig over den førstkommende hjemmekamp på AaBs stadion, hvor den såkaldte Superligaordning gav mulighed for tilskuere ved en sektionsopdeling. Og glæden lyste ud af fodboldfansene og de øvrige kampgæster. For fodbold live er bare en helt anden oplevelse end at følge kampen hjemme bag skærmen. Det, at mærke stemningen, og mærke en nærhed med andre mennesker samlet omkring en fælles interesse kan bare noget helt særligt. Oplevelsen blev ikke ringere af AaBs 4-0 sejr. 

Genåbning af Musikkens Hus

Også genåbningskoncerten i Musikkens Hus havde jeg fornøjelsen af at overvære indenfor i koncertsalen. Her tryllede Alex Vargas med sin fantastiske stemme, og det storslåede symfoniorkester spillede for. Kombinationen af den fantastiske lyd, de imponerende omgivelser og dét, at mærke koncertgæsternes glæde, gav tilsammen en udsøgt oplevelse. Sanserne var skærpet til det yderste og man var helt høj af oplevelsen på turen hjem. 

Ikke alle kom med
Knap så godt er det gået inden for andre dele af kulturlivet. Hos festivalarrangørerne blev der holdt ud, og håbet, lige ind til de måtte overgive sig og kaste håndklædet i ringet. En festival med en brøkdel af det sædvanlige deltagertal er bare ikke en holdbar forretning. Øv! Heldigvis er opbakningen kæmpestor - og næsten rørende - blandt de forventningsfulde festivaldeltagere, der endnu en gang har valgt at gemme billetten til det efterfølgende år. 

Lad os glædes ved, at vi igen kan komme ud og være en del af kulturlivet igen og husk at bruge kulturtilbuddene med det samme. Også selvom det i øjeblikket er mere besværligt end vi er vant til. Det er ikke mindst vigtigt, at vi støtter op efter kulturlivets utrolig svære vilkår gennem et år, hvor der har været håbet, ønsket og bedt til at dørene igen kunne åbnes.

Vi ses derude i kulturlivet.