Karolinelund til hverdag og fest

Jeg har en byhave i Karolinelund. Tre højbede i hesteskoformmet plads til rigtig dansk muld og lovning om friske, hjemmedyrkede grøntsager og skønne blomster i alle farver. Ikke mange kvadratmeter og ingen skattefordele. Derimod er den en indbydelse til et fællesskab, hvor tomatplanter og gødskning kan fylde meningsfulde samtaler og give anledning til en fælles jubel over at kunne følge småbitte frø blive til langbenede solsikke og meget grønne grønkål.

Som én, der er vokset op på en planteskole, har det ikke skortet på en del sarkastiske og morsomme bemærkninger fra især mine søskende:

- Mon ikke vi skulle splejse om en havetraktor til hende?, har det lydt. Eller:

- Skal du så levere til restauranter?

Alle bemærkninger heldigvis fremført med kærlighed. Men jeg er meget begejstret for min lille have, som giver den kontakt med jord og planter, der ligger som et dybtfølt behov hos de fleste, og som passer så godt med tidsånden med vægt på bæredygtighed og økologi.

At haveloddet tilmed er placeret centralt i byen og i kommunens ældste rekreative område gør totaloplevelsen direkte interessant og kalder på en tur ned ad memory lane.

Karolinelund i tilbageblik

Karolinelund er elsket af de fleste aalborgensere og nordjyder, da det fremkalder glade minder om dengang, området hed Tivoli Karolinelund, og familier kunne tilbringe en hel dag med spøgelsestog, rutsjebane, karruseller, radiobiler og hvad der ellers hørte til. Eller den kinesiske have og de mange boder og restauranter og selve stemningen af, at i dag har vi fri.

Tivoli Karolinelund eksisterede fra 1947-2010, så det er ikke underligt, at for de fleste er Karolinelund og Tivoli det samme. Tilmed har generationer af nyslåede konfirmander tilbragt blå mandag her - ude på vulkaner i omhyggeligt udvalgte tøj, som måtte stå sin prøve i det usikre teenagerhelvede.

Men Karolinelund er ikke bare Tivoli. Det er som nævnt det ældste rekreative område i Aalborg kommune.

Eventyret begynder allerede i 1827, hvor det dengang sumpede og fjerntliggende område uden for bygrænsen blev givet til militæret som rekreativt område for officerer. Dog blev det allerede i 1843 til en offentlig park for folket, hvilket vi i 2010 er vendt tilbage til.   

Det ses i parken, at den har mange år på bagen. Hvis man kan se bort fra anlæggelsesarbejdet, der pågår lige nu og har til mål at få fritlagt Østerå, glædes man over de mange flotte, gamle træer, der har overlevet mange forandringer. Og her findes, hvad min gartner-far ville have kaldt eksotiske arter: platantræer, kinesiske vandgran, canadiske pinjer og jasminer. Hjemmehørende arter som imponerende kastanjetræer, ask, eg, ahorn, birk, elm og bøgetræer i forskellige kulører er der også blevet passet godt på gennem tiderne.

Landskabet med anlagte bakker og broer, der ikke fører over noget, vidner også om andre tider. Et enkelt spor kan føres helt tilbage til dets oprindelse som sumpet område, da der stadig er problemer med høj vandstand i yderområderne ud mod Karolinelundsvej.  

Hverdagsliv i Karolinelund

Jeg har det sidste års tid været i Karolinelund et par gange om ugen og er så forbavset over, at dette rekreative område besøges og bruges af så mange mennesker og så forskellige mennesker i hverdagen. Det er for alvor en folkets park, hvor der ikke nusses, og der ikke findes plæner eller bede, der ikke må betrædes og bruges.

I et hjørne ligger Karolinelund Børnehave med stor udelegeplads og skønne børnestemmer i luften, som blander sig med stemmerne fra en stor offentlig legeplads med klatretårn og rutsjebane og masser af sand. Dette omkranser netop byhaverne, hvor 66 havenitter mødes for at dyrke og slå en snak af.

Hver dag møder jeg også graffitimalerne, som har frit slag og kunsten på væggene ændres tit fra den ene dag til den næste. Også unge skatere mosler rundt i et afgrænset område og svinger halsbrækkende rundt, op og ned.

I den gamle restaurant Påfuglen er der ungdomskulturhus og mødested for unge mennesker med interesse for kunst, bevægelse og alt muligt andet.

Så er der grupper af studerende, mødre på barsel og familier, der mødes under parasollerne for at være sammen, spise og have det hyggeligt. Borgere på kanten af samfundet har også fundet sig til rette i Karolinelund. Her er der halvtage, der kan tage regnen, og bænke, man kan sidde på og finde ligestillede. Et andet sted mødes flere gange ugentligt ældre medborgere til et udfordrende petanquespil med egne baner og eget skur. Her er tempoet et andet, men morsomheder og drillerier hører til spillets regler.

Så er der hundelufterne og løberne og dem, der bare går en tur og ser på alt det grønne og de andre.

Hver fredag i sommersæsonen kan vi komme til koncert med store navne for en flad halvtredser, fordi Skråen og de mange frivillige herfra laver et imponerende arbejde og får arrangementer op at stå. Netop koncerter er et særkende for Karolinelund, og den første blev holdt straks efter åbningen af militæranlægget.

Jeg vil gætte på, at et par hundrede mennesker bruger Karolinelund til hverdag og endnu flere til fest. Det vidner om en bæredygtig og levende park, som netop er skøn i al dens uperfekte skønhed med plads til alle.

De store forandringer i den nuværende park sker i tæt dialog mellem Aalborg Kommune og ’ Karolinelunds Venner’ – en sammenslutning, som repræsenterer 11 forskellige brugergrupper.

Redskabet er en såkaldt helhedsplan, som løbende forhandles med brugergrupper. Dette understreger at Karolinelund i sandhed er en folkepark og også i fremtiden vil være præget af mangfoldighed. Ønsker til fremtidens parker kender vi ikke endnu, men mon ikke Karolinelund er kommet for at blive?