Aalborg kommune har en arkitekturpolitik. Det kommer nok bag på mange, der har fulgt byens bygningsmæssige udvikling de seneste 2-3 årtier. Man kunne tro, at tilfældighed var rettesnor for både byplanudviklingen og de ret mange bygninger, der i en lind strøm bidrager til byens nye skyline.
Men der findes altså overvejelser og retningslinjer for udviklingen, som er nedfældet i det, der kaldes en "arkitekturpolitik".
Der findes ikke noget krav om at landets kommunerne skal have en sådan, men 40 af landets 98 kommuner har det - herunder altså Aalborg.
Den er senest revideret i 2019, hvilket vel er naturligt og godt, for man lærer jo undervejs og demografi, økonomi og andre faktorer ændres jo hele tiden. Huskes skal også, når det gælder arkitektur, at Aalborg er en provinsby - i international sammenhæng en lille by.
Aalborgs arkitekturpolitik kan findes på nettet og er et besøg værd. Men før dét, er det en god ide at spørge:
Hvordan ser byen ud anno 2024? Hvad er karakteristisk for den voksende bygningsmasse, og hvilke visioner og ideer skinner igennem, når man står foran endnu en færdig bygning eller et kvarter i Aalborg?
I 1953 indviede man Aalborghallen, som ikke er nogen arkitektonisk perle, men er gennemtænkt og visionær så det vil noget.
I 1972 kom så Nordjyllands Kunstmuseum (nu: Kunsten), som er arkitektur på verdensplan. I 2008 kom Utzon Center og i 2014 Musikkens Hus.
Det er alle sammen kulturinstitutioner - de eneste markante i byen. De udgør en forsvindende lille del af al den nye arkitektur, der præger byen i dag, men de er naturligvis signaturer, som byen er mere eller mindre kendt for.
Kunsten, tegnet af aarhusianske Jean-Jacques Baruël og de finske mestre Elissa og Alvar Aalto, er gedigen 60'er modernisme, men som alt andet fra Aalto med et særligt, stærkt genkendeligt drej, som gør bygningen aldeles enestående.
Man kan modernisere den, men grundlæggende ikke ændre på den. Det er et mesterværk på højt, internationalt niveau. Det samme kan næsten siges om Utzon Center, der blev konciperet af mesteren selv, Jørn Utzon, og realiseret af sønnen Jan. Bygningen lever efter min mening mere på Utzon-renomméet end ved sig selv.
Musikhuset er tegnet af østrigske Coop Himmelb(l)au og bygger på stifteren Wolf Dieter Prix's idéer om dekonstruktivisme - at bygningselementerne så at sige opløses og sættes sammen på nye måder.
Efter min mening er det ikke lykkedes. De mange kompromisser i det komplicerede anlægsforløb har ført til en bygning, der er for lille og ikke for alvor overbeviser udefra, men har stor skønhed, når man kommer ind i den.
Til byens signatur-byggerier hører også det snart 100 gamle Vesterbro, der er en smuk lokal version af den funktionalisme, der bredte sig i Europa i mellemkrigstiden.
Aalborg-arkitekten Carlo Odgaard fik lov til at boltre sig fra Hasserisgade i syd til broen i nord og gjorde det så markant og overbevisende, at selv i dag kommer der arkitektstuderende langvejs fra for at opleve de mange ejendomme, men hvad får de at se i 2024?
Bygninger, der virker slidte og saneringsmodne, og indehaves af skruppelløse ejendomsopkøbere, der ikke har flair for arkitektur og tilsyneladende ikke vil ofre den milliard, der skal til for at vedligeholde Odgaards epokegørende arkitektur.
For fuldstændighedens skyld skal også nævnes to spektakulære kirker fra det store kirkebyggeboom i 70'erne, Gug Kirke og Nr. Uttrup Kirke, begge tegnet af Inger og Johannes Exner i hhv. 1972 og 1977. Smukke og modige bud på hvordan en moderne kirke kan se ud.
Således Aalborgs nyere signatur bygninger. Men så er der jo al den anden . Institutions-, bolig- og erhvervsbyggeri, fylder mest, når det gælder byens udkanter og centrum, især omkring havnen, som p.gr.a. trangen til at bygge i højden har ændret byens skyline de seneste årtier.
Her er det småt med skønheden og den mere kunstneriske arkitektur. Det meste ligner en nye version af stereotype lejekaserner, bygget så tæt, at man skulle tro, byplanlægning var et fremmedord hos de myndigheder, der bestemmer udviklingen.
Men hvad vil Aalborg arkitekturmæssigt? Det vender vi tilbage til her på www.kulturen.nu. - i artikel nummer to: Byggematadorernes legeplads
Foto: Arkiv og Lars Mørch
Aalborgs arkitekturpolitik kan findes her:
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/politikker-strategier-og-planer/arkitekturpolitik