Høns eller hund? Valget er ikke svært for denne skribent. Hellere nylagte æg end en varm hundelort på fortovet udenfor.
Jeg bor i byen. Vestbyen i Aalborg. Selvom entreprenante ejendomsmæglere kalder det for indre Hasseris.
Huset er en gammel rødstensvilla fra 30’erne, og på skødet er indføjet, at jeg godt må have hønsehold, men ikke må holde svin. Altså er det ikke tilladt at have en grisebasse til at gå og øffe og pløje haven op, så den kan vælte sig i kølende mudder.
Men helt i orden at holde høns.
Da jeg for små 10 år siden gik i gang med at etablere mit første hønsehus, var jeg en tur rundt og ringe på hos naboerne. For at fortælle at jeg ville købe høns. At de ville blive forsvarligt indhegnet. Og ikke mindst – at jeg aldrig ville anskaffe mig en hane.
Så de skulle ikke være bange for at blive vækket af hanens galen og muntre velkomst, når solen står op. Sådan der ved fire – fem tiden om morgenen.
Det er ikke noget for byfolk at stå op med solen.
Sådan blev det så. Jeg anskaffede mig en håndfuld høns i senefteråret, og efter en lang vinter begyndte de at lægge æg. Det var før, jeg fik etableret lys i hønsehuset. For kunstigt lys er en nødvendighed, hvis du vil have æg om vinteren.
Der var æg i redekassen, men også henne under salviebusken, hvor jeg på et tidspunkt fandt hele otte æg. Høns har også deres egne ideer om, hvor det er bedst og mest trygt at lægge æg.
Så skete der på et tidspunkt, det som sker, når høns bliver ældre. Selv om de ikke har en varm hane at lægge sig under. De går i skruk, altså får lyst til at ruge. Det kan du tackle på forskellig vis. Blive ved med at jage dem af reden, til de opgiver. Eller …
Du kan købe befrugtede æg, lægge dem under skrukhønen og en tre uger efter går der så pip i foretagendet, når de små udrugede kyllinger prikker hul i æggeskallen.
Sådan havde jeg en høne, der fik 10 befrugtede æg under sig. Købt for en Vejgaard-dollar – altså 50 kr. Ni æg blev udklækket, en enkelt kylling kom til skade med en vinge, og blev aflivet. Så havde jeg otte tilbage, og efterhånden som de blev større, fandt jeg ud af, at tre af dem var haner..
Kors, hvor var de flotte rødbrune med blå toner i brystpartiet og knaldrød hanekam. Men, men – de begyndte også så småt at gale. I begyndelsen en kende forkølet, men efterhånden stadigt mere klangfuldt. Og når først den første var begyndt, fulgte de andre to hurtigt efter, gerne højere og længere for at overbevise både høne og menneske om potens og livslyst.
Det gik jo ikke, så øksen blev fundet frem. For jeg havde jo lovet naboerne, at de aldrig skulle vækkes af hanegal.
Men hvorfor egentlig ikke? Her i kvarteret hvor jeg bor, har en del anskaffet sig hund – bl.a. under coronanedlukningen for at have noget socialt selskab og noget at udfylde dagligdagen med.
Sådanne nogle hunde kan også godt finde livet kedeligt. Men så kan man som firbenet kæledyr jo begynde at gø. Det sætter gerne gang i en modgøen fra en anden hund, og så kan du se frem til en times glammen frem og tilbage. En smule irriterende at høre på, indtil hundeejeren igen er hjemme og kan få vovse til at falde til ro.
Hanen galer og gerne tidligt om morgenen. Når vi er hjemme i øgruppen Kykladerne på de græske øer, bliver vi tidligt hver morgen vækket af landsbyens haner. Så tænker du – ”nu er det morgen” – og vender dig om på den anden side og sover videre.
Den går jo så ikke herhjemme, for modsat grækerne, der står tidligt op for at passe haven og jorden, har vi danskere ikke længere behov for at stå op med solen for at gå i gang med dagens dont.
Desværre. For det ville være rart at have en hane. Så kommer der jo befrugtede æg, og nye kyllinger, så du kan udskifte, når de ”gamle” høner begynder at gå ned i æglægningskadence, og så er sådan en hane også altid klar til at forsvare sine høner til sidste bloddråbe.
Så hvis du spørger, så vil jeg helt ærligt hellere have hanegal end hundeglam her i kvarteret, hvor jeg bor.
Tjek - hønemor med kyllinger.