Midt på Vesterbro ligger et stort okkergult hus i tre etager. Et smukt hus med indgang fra Vesterbro og gården bag Jens Bangs gade. Her ligger det Grønlandske Hus. Jeg har besøgt huset nogle gange på det sidste og er blevet modtaget med velkomst, smil og tilbud om kaffe. Huset emmer af grønlandsk kultur og dansk hygge. Det er ikke for meget sagt at huset er et grønlandsk kulturcentrum i Nordjylland.
Direktør Bo Albrechtsen er uddannet eskimolog og har boet og arbejdet i Grønland det meste af sit voksenliv. Han fortæller, at det grønlandske hus har forskellige funktioner.
Først og fremmest et mødested for borgere født i Grønland eller med tilknytning til Grønland som på daglig basis kan møde ligestillede i hyggelige rammer i husets stueplan – man kan gå ind lige fra gaden. Her kan man slå sig ned og få en snak, drikke en kop kaffe, holde møder og opsøge huset lille bibliotek med bøger på grønlandsk og dansk.
At aflægge et besøg i huset er ofte en hverdagsbegivenhed for aalborgensere med grønlandsk baggrund, men huset besøges også af mennesker, der bor i regionen og bare har ærinder i byen. Her skabes og vedligeholdes netværk og venskaber.
På denne etage befinder sig også den lækreste lille butik, hvor der forhandles bøger, kunsthåndværk, tøj, smykker og ikke mindst grønlandske fødevarer. Her bugner det med fisk og en sjælden gang moskusokse og rensdyr. Fremover vil denne butik helt sikkert være min foretrukne fiskehandler.
På anden sal
På anden sal håndterer en række medarbejdere rådgivning og vejledning til især nyankomne borgere født i Grønland. Medarbejderne bistår med tolkehjælp og samarbejde med det danske sociale system og støtte til arbejdssøgning. Også de mange mere personlige udfordringer, som mange oplever ved at lande i en anden kultur og et andet sprog, tales der om.
Men den største overraskelse venter. På anden sal er lokalerne indrettet til samvær, kulturarrangementer og fællesspisning. Her hjælpes man af med at sætte frokost på bordet hver dag – et gratis måltid i fællesskabets favn. Bo Albrechtsen fortæller at stedet bruges af en gruppe på omkring 70 mennesker. Ikke på samme tid forstås. En gang om ugen mødes man til varm mad om aftenen. Huset er i sandhed et levende samlingssted.
Det Grønlandske hus er også stedet, hvorfra kulturelle arrangementer udspringer. Hvem vidste f.eks. at der i byen og regionen findes tre grønlandske kor der øver i vilden sky, deltager i konkurrencer og giver koncerter?
Eller at der i samarbejde med bl.a. Kunsten, Huset og Ordkraft skabes platforme til udbredelse af grønlandsk kultur, som vi kan opleve den gennem litteratur, scenekunst, billedkunst, kunsthåndværk og performance. For ikke at tale om programlagte events på den anden sal med foredrag om alt fra sund mad til monstre i den grønlandske mytologi.
Det grønlandske hus har også aktiviteter andre steder i byen
Arctic Street Food
Midt i det spændende miljø på det gamle Limfjordsværk er der gennem de sidste år vokset et mødested for grønlandske unge med ondt i livet frem.
Stedet er en del af det Grønlandske hus og et helt unikt socioøkonomisk inklusionsprojekt.
Man er ikke i tvivl om, at her findes et mødested for unge med grønlandsk baggrund og en dansk virkelighed.
Arkitektur og udsmykning fortæller om de unges oprindelseskultur, men indretningen og de daglige gøremål lander projektet i en dansk virkelighed.
De unge møder her medarbejdere med hjerte og hjerne på rette sted – inkluderende og dog krævende.
Stedet tilbyder et fællesskab med andre unge, og ideen er, at fællesskabet kan løfte hver og en gennem deltagelse i dagligdagens gøremål og fællesskabet.
Det er f.eks. et selvstændigt mål, at de unge bliver i stand til at lave et sundt og billigt måltid. Et andet er at kunne planlægge og holde aftaler. Et tredje er at udvikle en nysgerrighed og en lyst til deltagelse i forhold til det store samfund.
Her udvikler og genfinder de unge deres tillid til sig selv og til at verden vil dem noget godt. Samtidig med at de får erfaring med at blive støttet og taget sig af. Det fælles tredje som projektet indtil nu har udviklet sig ved hjælp af, er tilbuddet om at gå ud til arrangementer med en madvogn med grønlandsk mad. Men også dyrkning i højbede, praktikker, vedligeholdelse af bygninger, kunsthåndværk og andre krea-ting indgår i puljen, som noget man kan være fælles om. Hatten af for det.
Min store undren
Min intention med denne klumme er ikke blot at formidle de gode initiativer der kan styrke fællesskabet mellem borgere med grønlandsk baggrund her på vores kanter. 
Nej, den udsprang af en undren over, at jeg slet ingen viden havde om, hvordan denne minoritetsgruppe på en og samme tid er en integreret del af samfundet og har mulighed for at dyrke deres fælles og unikke kultur.
For at sige det rent ud – mit kendskab byggede mest på mødet med højtråbende og til tider berusede grønlændere i gadebilledet, og fra de mange sørgelige og forfærdige fortællinger der i øjeblikket overstrømmer mediebilledet – historier der alle fortæller om hvor dårligt Danmark har behandlet borgere i Grønland.
Tænk f.eks. på podcasten ’ Spiralkampagnen’ eller på fortællinger om uetiske tvangsfjernelse af grønlandske børn. Eller om mødet med Danmark og et system, der ikke agter og tager hensyn til den særlige situation, man står i som nyankommen.
Samtidig ved jeg jo, at der her i Aalborg bor det største antal borgere med grønlandsk baggrund set i forhold til indbyggerantal. Heldigvis holdt Det Grønlandske Hus et stort åbent arrangement i Aalborg Zoo på Grønlands nationaldag 21. juni, hvor det blev synligt, at grønlandsk kultur med deltagelse af en stor gruppe borgere med direkte eller indirekte tilknytning til Grønland blev lyslevende for mig.
Hvorfor kender jeg ikke de smukke sider? Hvorfor vidste jeg ikke noget vellykket integration og at grønlændere også kan falde til og have et godt liv under vores himmelstrøg?
Dette undrer jeg mig stadig over og kommer frem til den gamle sandhed om, at der jo skal to til en tango – eller sagt med Lisbeth Døssings, Arctic Streetfood, ord: inklusion går jo begge veje.
Jeg byder hermed op til dans.