Der er sprog i alting
Sprogaben, kunne man kalde os. Vi er det dyr, der snakker. Pludrer, sladrer, digter, lyver, skriver, læser, formulerer sig. Menneskers mangfoldige sprog fylder verden, og det enkelte sprog med sin mangfoldighed af udtryksmuligheder leverer i sig selv en hel verden.
Kulturens sprogklumme vil rigtig tage for sig af sprogets mange overdådige retter. Buffeten kan f. eks. bestå af dagligsprog og udtryk, vi lige nu går og siger. ”Så fint”, siger vi, sidste år sagde vi ”rigtig, rigtig vigtigt”, og i år er vi alle sammen begyndt at ”kigge ind i” alt muligt.
Der er fade med forskellige sprogs forskellige løsninger, med variationer eller dialekter. Hvor vi her i Nordjylland kan fryse fingrene, tror østdanskere, vi tager dem af og lægger dem i fryseren. Derovre fryser man nemlig OM fingrene.
Der er også en tallerken med faste udtryk, vendinger, klicheer og ordsprog. Kan man hænge i en tynd tråd til op over begge ører, eller gå over åen efter spildt mælk?
Et tag-selv-bord i sig selv er ordenes historie, det som i fagsproget hedder etymologi. Vi siger butik, for det har vi taget fra det franske ”boutique”. Spanierne kalder det ”bodega”, selv om det betyder noget lidt andet her i landet. Det hele begyndte med det græske ord for forrådskammer, der hvor man ”stiller væk”. At stille væk hedder ”apotithæmi” og stedet hedder ”apotheke”, dvs apotek.
Særlige dyppelser kan hentes i hos politikere, som lige så stille udskifter ordet ”borger” med ordet ”dansker”. Hvorfor det, kunne man da godt tænke lidt over. Og som det sidste drys har vi også øjnene åbne for det filosofiske. ”Dit sprogs grænse er din verdens grænse”, som Wittgenstein sagde. Alt er sprog, hvis det ikke kan siges, mangler det på en måde i billedet.
I sprogklummen fråser vi i kærlighed til sprog på alle mulige måder. At blive klog på sprog gør os både klogere på os selv og verden, og så er det noget af det sjoveste, der findes.
Tag fat
På dansk griber man dagen, på latin plukker man den (carpere), mens englænderne ’bemægtiger sig’, eller hvordan man nu oversætter seize. De finere metaforiske nuancer lader vi her ligge til fordel for at zoome ind på det der med at ’gribe’.
På dansk er greb et substantiv i begge køn. En greb er et redskab, men tager man fat i et redskab, foregår det ved et greb. Et dørgreb, en grebning, et be-greb.
Gribe efter blanke ting vil hvert et grådigt lille barn, skrev PH. Og sang Liva Weel.
Etymologerne mener, at det oprindelige betydningsindhold i ordet er mellemrummet mellem tommeltot og pegefinger, at et ’greb’ altså lige præcis er det, der skiller primært de højere primater fra dyreriget i øvrigt.
Med den germanske forstavelse be- abstraheres betydningen. Så griber vi med vores forestillingsevne, fornuft eller mentale frontallapper alt muligt andet og mere end blomster, grene og sten.
Vi begriber med begreber.
Begrebsdyret, kunne vi kalde os, så sandt som de mentale produkter, vi som art har akkumuleret, stadig er voldsomt aktive og vigtige i kulturen. Lad os blot nævne abstraktionerne - religion og penge (Yuval Noah Harari i Homo Sapiens).
Når noget er begribeligt, kan det fattes. Fatte kan godt bruges næsten som gribe: fat pennen, fat mod, fat dig i korthed! Men det grundlæggende billede her er ikke hånden, det er hjælpemidlet ’fad’.
Et fad rummer og omfatter noget; det, man fatter, er det, man rummer. Ubegribeligt er ufatteligt, det kan man ikke rumme. Både når man sammenfatter, indfatter, omfatter, forfatter og i det hele taget befatter sig med noget, spiller det rumlige med i betydningen.
Det sidste verbum i triaden er ’tage’. Det er den mest generelle eller måske prosaiske af gloserne. Forsøg blot med at ’tage dage’, og det falder lidt uheldigt. Alligevel mærkes slægtskabet. Det gribende er også det betagende, den foretagsomme er indgribende, over-greb og vold-tægt er beslægtede termer.
Og det er det generelle verbum ’tage’, der ligger bag begrebet på latin. Capere er takket være sin generelle status at finde i virkelig mange låne- og fremmedord, herunder også det engelske concept, mens den germanske glose et take mere er en vinkel end det abstrakte begreb.
Allerede på latin spredes betydningerne kraftigt med forskellige præfixer, de-ception, re-ception, ac-cept, per-ception, ex-ception osv. Selv når man ser amerikansk fodbold, tales der latin, når en aflevering opsnappes (= interception).
Gribe, fatte, tage, plukke. Forsøger man at tælle, hvor mange gloser disse verbalstammer har afsat i sprogene, kommer man på arbejde.
Så gælder det om ikke at være fat-svag, som det hedder i det nordjyske.