Rocks - familiens lille klippe

FILM: "Rocks"

Rocks er en 15-årige pige i det østlige London. Den del af London, der ikke er fin. Der hvor de fattige bor side om side med indvandrerne, hvis der er nogen forskel.

Hun bor i en rodet lejlighed med sin mor og sin lillebror. Og nok er de fattige, men de holder sammen. Rocks har såmænd heller ikke problemer i skolen, hvor hun er populær og en fasttømret del af en pigegruppe på seks. En gruppe der virkelig holder sammen.

Men en dag er mor væk. Hun er depressiv, og nu har hun forladt familien. Det er sket før. Rocks bliver derfor forfremmet fra rollen som storesøster til at være familiens faste kerne.

Rocks ved også, at hvis de sociale myndigheder hører derom, så bliver de tvangsfjernet. Så for at beskytte lillebror og mor forsøger hun at få tingene til at hænge sammen.

Det er svært, skal jeg lige hilse at sige.

Foruden Rocks møder vi især fem andre piger fra gruppen. De er naturligvis ikke professionelle skuespillere. De er piger fra kvarteret, hvor filmen foregår. Og de er meget forskellige.

Men portrættet af gruppen er kærligt og godt. Den del af filmen handler virkelig om sammenhold, og den viser, hvad solidaritet betyder.

Pigerne er sorte, nogle er muslimske, nogle er kridhvide. Men der er end ikke skyggen af konflikt mellem dem på trods af deres forskellige arv og etnicitet. 

Faktisk er det dejligt at opleve, at der nede på samfundets bund - der er man mennesker. Ikke sorte, brune eller hvide. Og dernede holder man sammen.

Bukky Bakray, der spiller titelrollen, gør det også aldeles formidabelt. Hun får så fint skildret hvor svært det er. Især når man jo bærer rundt på så voldsom en hemmelighed, som Rocks gør.

Hun oplever flere dilemmaer undervejs: Skal hun have hjælp? Og af hvem? Kan man overhovedet stole på myndighederne?

Lige det sidste er nok et spørgsmål, men vi oplever det også på Rocks' skole, hvor lærerne nidkært kontrollerer eleverne og slår hårdt ned på smykker, neglelak og anden pynt. Det er virkelig en sort skole mange steder.

Men "Rocks" er også en problematisk film, for der følger godt nok mange fyldescener med. Og selv om filmen kun varer halvanden time, så føles den iblandt lidt langtrukken.

Der kommer simpelthen for meget med. Jovist skal det skildre, hvordan 15-årige piger er, og hvad der interesserer dem: Musik, drenge, tøj med mere. Og det er alt sammen ganske fint.

Det er naturligvis også en slags valg, at filmen kører så meget rundt i alt det uden for, for det er og bliver en alvorlig film. Alvorlige film kræver ofte et langsommere tempo, så man lige kan fordøje den.

En smule mere tempo ville have gjort underværker. Men referatet af filmen bliver ikke ret langt. Der er nemlig ikke så meget at fortælle. Heller ikke i denne anmeldelse. Den slutter nemlig lige her.