Skip to main content
tv-serie

Psykopater i habitter

TV-SERIE: "Exit - de norske milliardærer" - sæson 1 og 2

Lige for god ordens skyld: Jeg har ikke set denne tv-serie færdig. Den består af 16 afsnit fordelt på to sæsoner.

Jeg har i skrivende stund set de 12.

For lige så god ordens skyld: Jeg kommer ikke til at afsløre noget her, som vil ødelægge oplevelsen for dig, hvis du endnu ikke har set serien.

Men se den - det skal du. For dette er noget af det bedste tv-drama i lang tid.

Serien handler om fire mænd i deres bedste alder. De er alle startet fra bunden, og de er styrtende rige.

Temaet kunne så være: Når skidt kommer til værdighed.

Nej - værdighed er der ikke tale om. Det er nogle særdeles anløbne mænd.

Vi møder dem i starten af serien, mens de bliver interviewet at en journalist. I de første fire afsnit er disse interview centrale. De kommer naturligvis til at sige meget mere end godt er.

For sådan er det jo, når skidt kommer til værdighed: Man vil gerne prale.Pral...