Om rumvæsener og oprigtighed

FILM: "Lille Allan"

"Lille Allan" er på mange måder en mageløs dansk animationsfilm. Og "Lille Allan" er på mange måder en ganske middelmådig dansk animationsfilm. For nok er detaljerne eminente - ja geniale - men fortællingen er ganske jævn.

Filmen handler om Lille Allan. En knægt der er udsat for en skilsmisse. Det gør, at forældrene skal flytte fra deres domicil i Nordsjælland. Lille Allans skal med sin far flytte til Tårnby. Væk fra venner, skole og alt det andet.

Her bor Allan og hans taberagtige far i et socialt boligbyggeri i en ussel lejlighed med en ussel vicevært og en særdeles anløben underbo. Underboen hedder Helge og er formand - undskyld næstformand - for Tårnby Ufoklub.

Og ja: Således bliver handlingen mere og mere vidtløftig. Mere og mere besværlig. Og stedse mere svært at forfølge som barn, der gerne vil følge med lige her.

For der tales mange gange med svensk accent. Det er altså noget, der går fuldstændig hen over hovedet på de børn, der skal forestille at være målgruppen for disse løjer.

Ja: Filmen er sjov. Men ikke fabelagtig sjov. Det sjove ligger i detaljen. Hold nu op hvor er der mange fede detaljer. Altså i selve animationen.

Det er præcis der, filmen bliver suveræn. For denne film er sjældent spækket med små detaljer og finurligheder.

Mest eventyrligt er det i en scene, hvor en anløben vicevært har en hund, der skal skide, men som lider af forstoppelse., Du godeste hvor er det sjovt at se.

Men der er også en ting som en dørmåtte, der henviser til Zone 51  - Area 51 - som er det amerikanske forsvars hemmelige base.

Sådan er det hele vejen igennem. Denne film er et sandt overflødighedshorn af de fedeste detaljer i animationen..

Filmen handler om om drengen Lille Allan, som møder et rumvæsen. Hun hedder Majken og er i gang med at lave en fremlæggelse til skolen, som handler om livet på Jorden. Og nåja: Majken kommer fra det ydre rum. Og her på jorden er der en fæl, fæl og grim mand, der ønsker at udstoppe hende, så han har et varigt minde om et rumvæsen.

Filmen handler også om kammeratskab. Om at stole på hinanden. Om at sige sandheden. Om at være sig selv: Og især at stole på sig selv.

Det er ganske smukt. Som moralsk fortælling er det yndigt og rart. Det hele er blot lidt kedeligt. Nej altså ikke som i søvndyssende. For det er rart alt sammen. Men det kunne være bedre...

Til gengæld er filmen mageløst god på lydsiden. Filmen baserer sig på en børnebog af Line Knutzon og Peter Frödin, og de danske stemmer er fabelagtige. Peter Frödin lægger stemme til flere af filmens biroller, og det går han eminent. Du godeste hvor er der fed energi i hans roller. Og fed humor. Især hans flyttedamen Kirsten fra flyttefirmaet Kirstens Kasser er guddommelig humor.

Men alt i alt: Dejligt med en dansk animationsfilm, der ikke er en del af en serie. Som bare hviler i sig selv. Så slæb endelig ungerne med i biografen for at se dansk børnefilm i den originale klasse. Her kan det betale sig.