Skip to main content
Film

(U)hygge på villavejen

Film -”Forsvundet til Halloween”

Gud kan ikke være overalt. Derfor har han skabt bedsteforældre, som kan hjælpe, når det brænder på i småbørnsfamilier.

Netop nu er det jo igen højtid, den tilstundende efterårsferie, for børnefilm i øjenhøjde med kernepublikummet – de 10-12 årige.

Så Guds trofaste hjælpere, bedsteforældrene, vil snart myldre ind i biografmørket for at se film med deres børnebørn.

Ganske givet også til den nye danske familiefilm, ”Forsvundet til Halloween”.

Du tager to søskende, storebror Asger (Storm Exner Fjæstad) og lillesøster Petra (Hannah Glem Zeuthen), et par tricktyve, en Halloweenaften, en tvær teenager og et mystisk forladt hus – blander det hele godt og du får uskyldig, renvasket underholdning beregnet for de alleryngste.

Storebror Asger er ved at falde i med nogle smårødder til banditter. Måske også fordi hans gamle ”veninde” Esther (Katinka Evers-Jahnsen) er gået i oprørsk før-pubertet og nu kun k...