Det er svært

FILM: "Krummerne - det er svært at være 11 år"

Det er svært at være 11 år, konkluderer filmtitlen. Men der er sandelig også meget andet, der er svært.

Det er for eksempel svært at spille rollen som Krummefar, når man ikke er Dick Kaysø.

Det er svært at være Krummemor, når man ikke er Karen-Lise Mynster, der altid promenerede med en blomst i håret.

Det er svært at være vicevært Svendsen, når man ikke er Buster Larsen. Og det er kropumuligt at være Fru Olsen, når man ikke er Elin Reimer.

Det er også svært, at manuskriptforfatter på Krummefilm, når man ikke er John Stefan Olsen.

Okay - lige her skyder jeg mig måske i foden, for der er godt nok mange af de fem gamle film, der bestemt ikke kan prale af velturnerede manuskripter.

Men her er det helt elendigt.

Historien er så også skrevet af Søren Frellesen. Manden der skrev et par af Min søsters Børn-filmene. Film som var en hån mod alle, der var kommet blot lidt længere i den intellektuelle udvikling end vuggestuen.

Krummefilm har jo altid en krimi-element. Denne gang skal Krumme igen være detektiv og løse en politimæssig gåde, som politiet er for dumme til.

Hvis jeg skal sige det på den allermildeste måde: Det er ikke elegant. Dette er det mest kluntede krimi-plot der er set i virkelig lang tid.

Det skriger mod himlen. Et detektivarbejde, der munder ud i at skurken råber sin tilståelse direkte i hovedet på politiet uden at de spørger, er for talentløst.

Ellers er alt jo ved det gamle: Krumme er lun på Yrsa, og han bliver mobbet i klassen.

Hvilket i øvrigt er mig totalt uforståeligt, for Krumme er det modsatte af et mobbeoffer. Han er kvik, han er fræk, han udfordrer autoriteterne. Han er alt det, klassens helt normalt består af. Og tillige er han jo en køn knægt.

Når han mobbes i denne film, skyldes det, at hans telefon er en iPhone 4. For de uindviede: Den telefon kom på markedet i 2010. Og det er ufatteligt, at filmen regissør overhovedet har kunnet finde så gammel en telefon.

Skurkene i de gamle film hed Boris og Ivan. Ivan blev spillet af Peter Schrøder dengang, og i år er det så hans kone, der har overtaget Fru Olsen-rollen:  Susanne Heinrich. Som i øvrigt er blevet forbavsende mild og god her i den sjette Krummefilm.

Denne gang har vi også en klog skurk og en dum skurk. Ditte Hansen og Dejan Cucik skal køre de roller hjem.

De gør deres bedste, men de har det svært. Det er nogle roller, de helt klart har taget for pengenes skyld.

Når Krummefilm er bedst, så laver de typisk en satire over dagens fortravlede familieliv. Lige her starter denne film også. Men så er det, at den pinlige detektivhistorie tager over. Det er lidt ærgerligt.

Udgangspunktet var ellers, at familien Krumborg skulle holde en skærmfri uge - uden tablet og mobiltelefon med mere. Det lyder som om god ide. Den falder bare ned ad trappestigen.

Nå - jeg har vel også noget positivt at skrive. Noah Storm Otto er faktisk ganske OK i rollen som Krumme. Krummefar kan stadig finde på nogle aldeles skøre ting, og hans Sankt Hans-heks er ganske opfindsom. Og så kan jeg måske også lige vride ud gennem sidebenene af Iben Dorner og Esben Dalgaard er okay som Krummes forældre.

Man kan også glæde sig over, at filmen foregår til Sankt Hans - det er rart med lidt sommer, når man har fødderne placeret i årstidens snesjap.

Ikke desto mindre synes jeg, at man skal finde på noget nyt i stedet for at tage gamle koncepter op og skamride dem: Far til Fire, Min søsters Børn, Buster med mere er at gøre grin med nutidens børn.

Giv dem noget nyt - der rent faktisk holder.

Det kan godt ske, at det kommercielt er smart at hive alle mulige mølædte koncepter op af alle mulige mølædte kasser.

Men kom nu. Brug fantasien. Lav noget nyt. Og meget gerne noget nyt og charmerende.

Tænk lige på, at da vi så den første Krumme-film for præcis 30 år siden i år, da blev det en gigantisk succes. Og musikken blev en landplage, dengang Laust Højbye sang at "Det er svært at være 11 år".