Meget lang modefilm

FILM:"House of Gucci"

En italiensk familie. Store ord. Store følelser. Store handlinger.

Nej - det er ikke "Godfather" jeg skriver om. Men som "Godfather" foregår dette over en lang årrække. Fra 1978 og frem til 1995.

I modsætning til "Godfather" så er dette fortalt i slowmotion. I modsætning til "Godfather" møder vi ikke her nogle stærke karakterer. Og kender man så oven i købet historien - den fyldte en del i medierne for 25 år siden - ja så er der heller ikke de store overraskelser at hente.

Filmens hovedrolle er Den sorte Enke. Det kaldte medierne hende efter hendes dom for mord tilbage i midten af 90'erne. Hendes rigtige navn er Fabrizia Gucci. Spillet af Lady Gaga med tyk italiensk accent. Eller hvad man skal kalde det. I mine ører lyder det ikke specielt italiensk. Hun taler mere som en russisk forbryder. Russiske forbrydere har jo en standardfrasering, når det kommer til amerikanske film.

I det hele taget slår skuespillerne konstant over i en meget u-italiensk accent. Meget af tiden lyder de både dumt og urealistiske. Det have været bedre med en engelsk/amerikansk helt uden dikkedarer.

Fra filmens start er Fabrizia skildret som en golddigger - en kvinde på jagt efter mænds formue. Det klæder ikke filmen, at hun fra starten bliver tillagt disse egenskaber. Egenskaber har hun nemlig nok af. Hun er en ganske udspekuleret forretningskvinde, der får sat splid i i Gucci-familien, men hendes rænker lykkes, og hendes ægtemand, Maurizio Gucci får gang i forretningen.

I stedet for at hun i filmens start bliver stemplet som goddigger af hendes kommende svigerfar, så havde det været bedre, om vi tilskuere selv havde set udviklingen stille og rolig.

Til gengæld er det helt klart hendes skyld, at han udvikler sig fra en stille, genert jurastuderende til en kynisk - ja afstumpet - forretningsmand.

Problemet med Fabrizia er måske, at hun er en kvinde. Og for Maurizio er der - som tiden går - ikke plads til, at det kvinden, der er den kloge.

Og dermed nærmer vi os de hændelser, der gør Fabrizia til Den sorte Enke.

Vi er dog ikke i tvivl om, at hun elsker sin Maurizio. Eller måske snarere den magt, hun kan udøve gennem ham.

Filmen er stjernespækket. Jeremy Irons og Al Pacino spiller brødrene Gucci - altså de to gamle, og det er folk, der kan deres kram. Al Pacino løfter filmen, men han kører den sandelig også på rutinen. Så er der meget mere pondus over Jeremy Irons, der spiller den bitre patriark, der næppe har smilet siden hans kone døde.

Lady Gagas spil er noget mere behersket. Det er sikkert den ovennævnte italienske accent, der gør, at hun ikke leverer ret overbevisende. Men det er i hvert fald ikke mindeværdigt.

Der er yderligere et par store roller i filmen. Adam Drive spiller Maurizio Gucci, og han får ganske fint forløst udviklingen fra kejtet og genert til den kyniske direktør, der i virkeligheden er ganske uduelig uden konen til at komme med input. Men selv om det er nemt at se, så er han fremdeles en fersk og kedelig karakter, der ikke virker overbevisende.

Og så er der Jared Leto, der spiller Paolo Gucci. En forsmået designer med et godt hjerte og behersket talent. Filmens morskab - i beskedne mængder - kommer fra hans tirader.

Resten er mikroskopiske roller, og filmen kunne sagtens være et skuespil på et teater. Måske havde det været bedre.

Der er masser af tidsbilleder fra Italien med fokus på mode og biler, og den side af filmen er flot.

Det kan undre mig, at en mester til action som Ridley Scott kan få en film så meget ned i tempo. Jeg tror, det er perlerækken af kendte skuespillere, der har fået ham til at tage så meget med. Men der er mange scener i denne film, som ikke tilfører noget som helst til den overordnede handling.

Man sidder også og tænker: Hvorfor skal jeg se den? Hvad er budskabet? Og hvorfor dælen skal de tage så lang tid at komme igennem handlingen: 2 timer og 38 minutter.

Der er ikke noget interessant i denne fortælling. Dette er blot en skandaløs historie fra de kulørte blade. Præcis lige så skandaløs somen fortælling om prinsesse Diana...

Nåja. Hendes film kan du så se fra juledag.... Den hedder "Spencer"-

Det siges at Gucci-familien er rasende over filmen. Det kan man så sikkert tage som gode tegn. Men det er en film, der i stedet burde have være et opslag i Se & Hør. Det er kulørt. Der er kendte skuespillere. Der er antydningen af et par bare bryster. Der er intriger.

Men der er intet at tage med hjem. Det er en film, der hurtigt er glemt. Mange gudstjenester er markant mere spændendende end denne film.