Skip to main content
filmpriser

Her er årets Bodilpriser

Så er årets Bodil-priser uddelt. Og der er rigtigt mange gengangere fra Robertpriserne, der blev uddelt for seks uger side.

Mindst overraskende er det, at Birthe Neumann får prisen for bedste kvindelige hovedrolle begge steder. For hendes præstation i rollen som Karen Blixen i filmen "Pagten" er ganske enkelt fænomenal og ud over alle grænser.

Lige så lidt overraskende er det, at Lisa Jespersens debutfilm "Hvor kragerne ender" blev årets bedste film ved begge prisfester. Du kan læse anmeldelserne i linkene.

Der er noget mere overraskelse i, at årets bedste mandlige hovedrolle går til en mand, der ikke ses på lærredet. Men Anders Matthesen fik prisen for at lægge stemmer til de fleste karakterer i animationsfilmen "Ternet Ninja 2". Vi er nogle stykker, der glæder os over, at han er gået i tænkeboks for at finde på et plot til en eventuel 3'er.

Birollepriserne gik til Anne Sofie Wanstrup for "Hvor kragerne vender", mens Lars Mikkelsen fik den for filmen "Venuseffekten".

Der var også en ærespris til Susanne Bier for hendes livslange engagement i dansk film. I sin takketale havde hun en lille brokke med: Hun er langt fra færdig med at lave film, så måske var det lidt tidligt at få sådan en pris, mente instruktøren bag film som "Den skaldede frisør", "Den eneste ene" og mange, mange flere absolutte gigantiske filmhits.

Årets bedste dokumentarfilm blev "Flugt", som vi hepper på, når Oscar-priserne uddeles til maj.

Du kan se alle priserne i faktaboksen herunder.

Årets Bodilpriser

  • Bedste film: Hvor kragerne vender
  • Kvindelige hovedrolle: Birthe Neumann, Pagten
  • Mandlige hovedrolle: Anders Matthesen, Ternet Ninja 2
  • Kvindelige birolle: Anne Sofie Wanstrup, Hvor kragerne vender
  • Mandlige birolle: Lars Mikkelsen, Venuseffekten
  • Bedste dokumentar: Flugt
  • Bedste amerikanske film: Nomadland
  • Bedste ikke-amerikanske film: The Power of the Dog
  • Bedste Fotograf: Rasmus Videbæk, Margrete Den Første
  • Bedste Manuskript: Maya Ilsøe, Jesper Fink, Charlotte Sieling, Margrete Den Første
  • Æres-Bodil: Susanne Bier
  • Sær-Bodil: Kenneth Ladekjær og Jess Nicholls, animationsinstruktør, Flugt
  • Henning Bahs Prisen: Søren Schwartzberg, Margrete Den Første
  • Biografklub Danmark Talentprisen: Jesper Dalgaard
Arkiv