Fantastiske Birthe Neumann

FILM: "Pagten"

Man er ikke mange minutter inde i denne film, før man mærker, at dette er en film af Bille August. Han har nemlig sin helt egen stil:

Først og fremmest er tempoet af en anden - for længst svunden - verden. Det er lange klip, det er rolige bevægelser. Det er en stil fra 1980'erne.

I grunden er det også rart at opleve sådan et tempo, når de fleste film nu om stunder er klippet i samme tempo som en maskingeværsalve.

Dernæst bliver der anvendt klavermusik i mange af filmens overgange fra en scene til den næste.

Og endelig har hans film en erotisk grundtone, som end ikke kan ophidse paven. Erotik hos Bille August er meget ærbar. Selv når erotikken er allermest nærværende.

Nå ja: Man kan måske også nævne, at han altid laver filmatiseringer af bøger.

Den svære 2'er truer

Denne gang er det Thorkild Bjørnvigs "Pagten", han har taget under behandling. "Pagten" handler om mødet mellem Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig.

Den ganske unge Bjørnvig har netop udgivet sin første digtsamling og fået stor anerkendelse derfor.

Men han er ramt af en skriveblokering.

Den svære 2'er er nemlig hundesvær og vil slet ikke ud. Men Karen Blixen tager ham under sine beskyttende vinger. De to indgår en pagt. En pagt der kræver grænseløs gensidig troskab.

Det tager Bjørnvig imod med næstegrus begejstring. Men en sådan ydmyg adfærd tolererer baronessen ikke. Hun kræver modspil. Samtidig med at hun vil beundres. Det er lidt svært.

Men den særdeles erfarne Blixen er også stærkt manipulerende. Der er ingen, der siger hende imod. Og hun har flere dagsordner i forhold til Bjørnvigs kunstneriske virke.

Men sandelig også i forhold til hans privatliv. Selv lever hun i cølibat på grund af syfilis. Det er som om, at unge Bjørnvig skal udleve hendes seksuelle fantasier. Hun får ham til at være konen Grethe utro. En utroskab hun selv orkestrerer i baggrunden.

Pagten indebærer også, at Bjørnvig flytter ind på Rungstedlund hos baronessen. Han efterlader hustruen og barnet derhjemme. Det er på ingen måde en ligeværdig pagt. Det er en pagt med Fanden.

Stærk og stille

Filmen er både stærk og stille, og for at sådan en film kan lykkes, skal man have en gigantisk skuespiller i rollen som Blixen.

Det er der sandelig også. Birthe Neumann er simpelthen fantastisk i den rolle, og mon ikke det er hendes hidtil stærkeste rolle. Hvis jeg var hende, ville jeg nok gøre plads på kaminhylden til såvel en Robert som en Bodil næste forår.

Hun er affekteret som en baronesse. Hun er martret som en syfilist. Hun er beregnende som den store manipulator.

Hun er forkælet som en verdensborger. Hun er egoist som man kun kan være det, når man er en verdensstjerne.

Neumann får alt med

Alle disse nuancer får Birthe Neumann med. Og mere til. Det er fornem beskrivelse af et kompliceret menneske.

Der er masser af nærbilleder af Birthe Neumanns ansigt. De er sandelig også stærke, for det er ganske enkelt fantastisk, hvad hun får udtrykt uden ord, blot med ansigtet. Det er såvel øjne, mund og måske en lille sitrende muskel, hun bringer i anvendelse for at opnå den magi, hun tilfører rollen.

Og uanset hvor godt de andre på settet spiller, så blegner de i det selskab. Det gælder også Simon Bennebjerg, der har hovedrollen som Bjørnvig. Han gør det fremragende.

Men han blegner altså en lille smule i det selskab. Nanna Voss som hustruen Grethe er nu også flot.

Intet nyt

"Pagten" er ikke en film, der tilfører ny viden om baronessen. Det er nemlig også typisk for Bille August, at han er ganske loyal over for sit litterære ophav. Og måske kunne vi savne nogle forklaringer undervejs. Forklaringer på underkastelsen. Forklaring på, hvorfor Bjørnvig reagerer, som han gør. Men også her er August loyal - måske lidt for loyal.

Den filmatiserede selvbiografi er knap 50 år gammel. Den blev skrevet på baggrund af lyrikerens oplevelser 25 år tidligere.

Og måske kunne man godt have tolket lidt videre på tingene.

Bare en lille smule. Bare for at gøre filmen lidt mere tidssvarende. For man kan godt sidde med fornemmelsen af, at hvis Bille August havde lavet denne film for 40 år siden, så ville den også have set sådan ud.

Overdådige tidstypiske billeder

Der er naturligvis masser af overdådige, tidstypiske billeder fra den tid - altså for omkring 70-75 år siden. Det er flotte gamle biler, det er flotte biblioteker, det er flotte dagligstuer. Det er et betagende Runstedlund. Ja. alt er ramt fornemt lige fra fyrtøj til askebæger.

Det er en fin film. Men den er på mange måder alt for pæn og poleret. Den mangler lidt vildskab, lidt frækhed, men først og fremmest mangler den et fortællemæssigt drive, der driver historien frem. Uanset hvor fornem, Birthe Neumanns præstation er, så føler man disse mangler.

I dag er det nok de færreste, der har læst Bjørnvigs "Pagten", og i en tid hvor sulten efter nyt om Karen Blixen er gigantisk, så er denne film god. Ikke at der er nogle nyheder. Men der er en hel masse gode historier, der for længst er glemt. Dem får man her.