Du behøver ikke altid at kende eller have læst en forfatter på forhånd for at få en oplevelse ud af at overvære en forfattersamtale. Det kan være lidt af en øjenåbner bare at gå ind til noget ganske ukendt.
Ukendt kan du dog ikke kalde forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, og det beviste den lange kø udenfor Biffen på ord- og litteraturfestivalen Ordkrafts anden dag – fredag eftermiddag, 8. april.
Den 48-årige forfatter, sprogofficer, kammerherrerinde og bueskytte udgav senest romanen ”Vindens port”, hvor vi møder borgherren Ibrahim. En historie fra dengang Andalusien var under muslimsk herredømme, og hvor jeg-fortælleren Ibrahim Banu Said er borgherre i den muslimske fæstningsby Al-Qalat.
Bibliotekar Hanne Guldhammer er moderator på samtale og efter, at de sidste er blevet klemt ind på biografrækkerne – ”dejligt at vi har fulde huse”, introducerer hun kort forfatteren, og beder hende om at give et kort rids af bogens handling.
Ibrahim forsøger at være en nådig og klog borgherre for befolkningen og god ved sine tre meget forskellige hustruer, som han alle elsker, hver på sin måde.
Her i begyndelsen af 1300-tallet er den muslimske verden førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi. Men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, er spørgsmålet, om Ibrahim Banu Said kan redde sit folk, og om borgen er så uindtagelig som sit ry.
-Ideen kom, da jeg besøgte borganlægget også kendt som La Mota. Du har et enormt overblik over området fra borgen. Du kan se og mærke, hvordan du fra borgen her kunne dominere og kontrollere, siger forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky.
Hun har selv besøgt stedet, og det sagde sådan afgørende klik-klik inde i hovedet, da hendes svoger, som også var med, udbrød:
- Gad vide hvordan det var at leve her som de sidste maurere?
- Åh nej, tænkte Anne-Cathrine indvendigt, ikke en historisk roman.
- Det ville jeg ikke ret gerne. Også fordi jeg er perfektionistisk og bare vil have styr på alle detaljere. Hvordan så en stigbøjle ud dengang? Det skal være så nøjagtigt som muligt, og samtidig kan jeg godt blive træt af selv at læse alle de detaljer, som f.eks. en forfatter som Ken Follett kan forfalde til.
Det tog Riebnitzsky knap to år at skrive romanen under den store coronanedlukning.
-Ibrahim er en sympatisk og reflekteret mand. Sådan har jeg det med mine hovedpersoner. Jeg skal kunne lide dem. Jeg gider ikke være sammen med en person, jeg ikke kan lide, i to år.
Borgherren er glad for heste og kvinder, og faktisk behandler han kvinder lige som heste.
- Forlaget blev helt bekymret, da de læste de linjer om hans kvindesyn. Var bange for at jeg skulle ende i en shitstorm. Men min bog foregår jo i 1300-tallet, og rent faktisk er de ansatte på forlaget mere politisk korrekte en den almindelige læser.
Interviewet gav også plads til en oplæsning af en udvalgt passage fra den 448 sider lange roman. Om hvordan det gik,da Ibrahim blev forelsket og skulle have sin kone nummer 2. Og hvordan hans første kone formanede ham til at han skulle behandle hende, ”som når du tilrider en hest”-
- Tag dig tid til at vinde hendes tillid.
Ibrahim følte sig som en lille dreng, der blev irettesat af sin mor.
- I romanen flytter jeg lige som ind i ham og ser verden gennem hans øjne. Hvordan han bevarer roen, leder borgen også under den kristne belejring, hvor kristne og muslimer efter mange års sameksistens bliver fjender.
- Ganske som vi kan opleve det i dag i Ukraine, hvor broderfolket slås indbyrdes
- Hvordan han tager vare på sit folk!
- Det er også det, jeg elsker ved at skrive romaner - at give plads til masser af sidehistorier – et mylder af personer og begivenheder. Ganske modsat af hvad jeg lærte, da jeg gik på Forfatterskole, 1996-98 og skrev kortprosa.
Tre kvarter med en forfatter og du får lyst til at kaste dig over "Vindens Port".