Skip to main content
Roman

Tvillingsøstre i hvidt og sort

Roman - Brit Bennett: "Det der skiller os".

”Det der skiller os” er en af den slags romaner, der nærmest læser sig selv. Sproget flyder, historien flyder, og personerne er troværdige og vedkommende, og man kan som læser relatere sig til dem på trods af afstand i tid og kultur.

Medrivende og velskrevet, en rigtig pageturner.

Tvillingesøstrene Stella og Desiree Vignes vokser op i Sydstaterne i 40´ernes og 50´ernes raceopdelte USA i den lille by Mallard.  Der er det særlige ved den by, at det godt nok er farvede mennesker, der bor i byen, men at de er lyse i huden, og nogle både blonde og rødhårede. Byen blev grundlagt i 1848 af en mand, der havde arvet jorden fra den far, der engang havde ejet ham.

Da tvillingerne var små, blev deres far overfaldet to gange af hvide mænd. Første gang lynchet derhjemme mens de to piger så på fra det skab, de gemte sig i. Anden gang på sygehuset hvor han var indlagt, efter at han overlevede det første overfal...