Skovens hævn

Ungdomsroman - Sarah Engell: ”Skoven”.

Sarah Engell er den ukronede, danske dronning af Young Adult-litteratur, og i sin seneste roman prøver hun kræfter med at mixe cli-fi (climate science fiction) med ungdomslitteraturens klassiske historie om den tøvende outsider-forelskelse.

Det lykkes hun overbevisende med. Måske ikke mindst fordi Engell er en stærk fortæller og især er skarp rent stilistisk?

Fortællingen ”Skoven” udgør en cli-fi-dystopi om, hvor ravende galt det kan gå, når mennesket forsøger på at kontrollere, styre og beherske naturens kræfter.

Vi følger unge Ask (tung navnesymbolik!) og hans forelskelse i barndomsveninden, Emma. Så har vi de to første mennesker i den nordiske mytologi, Ask og Embla. På sidste skoledag i 9. klasse tager de i Dyrehaven for at fejre skoleafslutningen med deres årgang.

Det begynder godt, for Emma ser ud til at flirte med Ask – lige indtil hun går ind i skoven for at tisse og ikke kommer tilbage…

Ask leder efter hende sammen med hendes gamle hund, Preben, og to aparte typer fra klassen: Oliver, hans nemesis og konkurrent, og outsidertøsen, Chili. Pludselig er det umuligt for trioen plus sporhund at finde ud af skoven igen.

Der er kun træer, så langt øjet rækker, og den udvider sig med dramatisk hast. Ikke nok med det, så ser dyrene ud til at have menneskeøjne (!).

Ask forsøger samtidig med dramaet at kæmpe med og dæmpe en dyb sorg over tabet af sin mor, og så finder læseren ud af, at hans far, der er mikrobiolog og eksperimental genetiker, i sin bearbejdning af sorgen har villet genopvække hende i form af træer…

Engells opbygning er klassisk fantasi med ”kaninhuls-princippet”. I de første tre kapitler oplever vi lavt fortælletempo, og en normalverden med alle dens dobbeltheder og hverdagsproblemer etableres.

Men i momentet, hvor Emma forsvinder, åbner et science fiction-univers sig for læseren.

Og selvom flere figurer er lidt ungdomsroman-flade i det, så lykkes Engell faktisk med at skildre især Asks sorg nuanceret og længselsfuldt.

Derudover rammer hun ungdomslingoet virkelig skarpt igennem historiens udvikling, hvor eder og vendinger passer til tidsånden. Mod slutningen er de apokalyptiske beskrivelser af skovens eksplosive vækst virkelig vellykket litteratur, der påvirker og indvirker både voksne og de tiltænkte yngre læsere:

”En rude knuses, og hundredvis af brumbasser flyver ud. Ved siden af biografen er en udendørs café fuldstændig oversået med harlekinmariehøns. Planteorgiet har tiltrukket et væld af insekter. Bier, guldsmede, sommerfugle, gedehamse. Området summer af liv, men på en helt ny måde.”.

”Skoven” er en vellykket dystopisk roman om, hvor galt det kan gå, når mennesket forsøger at kontrollere og herske over naturen, og så styrkes værket ved selve omvendingen: det er CO2-galore, vi er ude i.

Skoven og planterne besjæles med menneskets særegne karakter, hævnen, og dét er det, der virker så stærkt i selve ungdomsromanens plot. Hævntrangen bliver menneskets ja, men også naturens, idet den slår tilbage og udrydder alting, al civilisationens kendetegn.

Hvordan hænger det så sammen med Asks lille forelskelse og sorgen over tabet af moderen? Det er den allegoriske mulighed, som fortolkningen står åben over for.

Er det hele blot et mareridt eller ”kaninhuls”-øjeblikket virkeligt og sandt?

I sidste instans går unge læsere og de lidt mere voksne med hang til den lidt lettere scifi ikke galt i byen med Sarah Engells hævngerrige skov, og de ville kunne genkende meget af plot-tænkningen fra samtidige tv-serier som f.eks. ”The Rain”.