Fortjener mere end én trofast læser.

Max Seeck: ”Den trofaste læser”

”Den trofaste læser” er finske Marx Seecks første bog på dansk. Oversættelsen står Siri Nordborg Møller for. Det er lykkedes hende at transformere det finske til et klart og letflydende dansk, der formidler en grundstemning af uhygge, overraskelser og forvirringer.

Det er godt at læse en tekst, hvor jeg som læser ikke irriteres over dårligt dansk.

Fire stjerner frem for topkarakter skal jeg begrunde lidt senere. Men det er et nyt bekendtskab af den gode slags.

Max Seeck har tidligere skrevet en trilogi med en mandlig opdager. ”Den trofaste læser” fra 2019 er oversat til fyrre sprog, og en international filmatisering er under forberedelse.

I bogen møder vi Roger Koponen, forfatter af kriminalromaner, der handler om middelalderens heksejagter. Det sker en række mord i ”virkeligheden”, som er iscenesat efter de mord, der finder sted i hans romaner.

Jessica Niemi, som er efterforsker I Helsingfors’ politi, bliver sat på opklaringen af disse mærkværdige mord. Det første offer er Roger Koponens kone, der myrdet findes siddende ved parrets spisebord iklædt sort selskabskjole med ansigtet stivnet i et bizart smil.

Det viser sig, at mordet på forfatterens kone er det første i en række mord, der synes at følge et rituelt mønster.

Jessica Niemi og hendes nærmeste foresatte Erne Mikson sætter alt ind på at opklare de stedfundne mord, men det viser sig hurtigt, at de hele tiden er skridt efter gerningsmanden, ligesom motivet eller motiverne for mordene ikke er umiddelbart gennemskuelige.

Efterforskerne famler i blinde. De forsøger sig f.eks. med teorier om drabene som resultatet af okkulte ritualer. Og på et tidspunkt bliver efterforskerne selv en del motivet. For især Jessica Niemi har en fortid med dystre oplevelser, og ofrene ligner hende faktisk temmelig meget.

Det er et af de spændingsskabende elementer i romanen: der bliver stedse strøet en række antydninger af spor og motiver, der hver for sig peger i flere forskellige retninger. Men der kommer en afklaring.

To andre elementer bidrager til at skabe spænding. For det første er romanen skrevet i nutid. Opdagere og læsere får derved en oplevelse af ikke at stå uden for intrigen, men tværtimod bliver begge parter ufrivilligt involveret i de mystiske begivenheder.

For det andet er romanen bygget op af meget korte afsnit, der krydsklipper mellem forskellige handlingsspor og personer.

Denne filmiske teknik medvirker ligeledes til at skabe spænding og til, at en række ”red herrings” fra fortid og nutid placeres på steder i handlingen, hvor det ikke forventes.

(Red herring: En rød sild er noget, der vildleder eller distraherer fra et relevant, vigtigt spørgsmål. Altså enten en logisk forfalskning eller et litterært apparat, der leder læseren hen mod en falsk konklusion. Engelsk udtryk)

Den filmiske komposition er glimrende brugt, og de forskellige spor løber i slutningen af romanen sammen i en afklaring af intrigen, hvis rette sammenhæng undertegnede forholdsvist hurtigt fik en fornemmelse af. Derfor de fire stjerner.

Romanen skriver sig ind i en Nordic Noir tradition, hvor vintermørket og dets melankoli er et billede på, hvorledes de skandinaviske velfærdssamfund har en bagside, der skaber både individuelle og kollektive tragedier og den dystre håbløshed, som er romanens grundstemning.

Det er ikke bare endnu en whodunit-krimi. ”Den trofaste læser” lover godt for seriens kommende bøger.

Max Seeck fortjener mere end én trofast læser.

Foto: Elina Simonen