Rablende roadmovie

Jacob Grønlykke: ”Mælk & Blod”

En grusom og præcis roman.

På en gang nøgtern, realistisk i sin registrering af detaljerne – millionbøf fra Fåborg Middagsretter, stålkam med øloplukker og Castrol Motorolie – og samtidig vanvittig surrealistisk som en ond drøm.

Eller en skæbnetung sang om død, ulykke og fortvivlelse skrevet af rockens egen Nick Cave.

Grønlykke’s debutroman sparker døren ind til et glemt erindringslandskab, anno 60’erne, hvor landsbysamfundet og livet, som det blev levet på landet, for altid blev forvandlet.

Og samtidig fremtræder bogens tekst som et forsøg på at finde tilbage til de steder og det miljø, som formede jeg’et og bestemte livsskæbnen.

Bogens Jakob er godsejersøn i det fynske, med et par nyrige forældre, der købte sig til status og gods, da de solgte deres skumgummifabrik. De dødkeder sig i deres nye godsejerpantomime og tilbringer mere tid i Frankrig end derhjemme.

Jakob får 500 kr. at leve for, da de endnu engang drager afsted, hans hashrygende storebroder konfiskerer dem, men så støder Jakob ind i Smumsi, der fortæller, at han har myrdet sin mor.

De to stikker af sammen med kurs mod Esbjerg. For her kan Smumsi måske få hyre på en Grønlands-kutter og dermed undslippe sin skæbne.

Det er en bog, der straks tager sin læser ved vingebenet og oplagt svinger en rundt i manegen.

Sproget er enkelt, ligefremt og nøgternt og netop detaljerigdommen – skildringen af drengenes udmattende natlige traveri, sulten, som bliver stillet med chokoladekiks og dåsemad – underbygger til stadighed denne fabulerende vanvidshistorie.

Det er road movie-galskab for fuld udblæsning, og alle romanens personer lever på kanten af et sammenbrud, en ulykke eller ja – døden.

Der er noget alt eller intet over hele skildringen af dette på en gang så velkendte danske samfund, der så alligevel er ved at gå op i limningen. Både på det helt overordnede, men også på det eget privat-personlige plan.

Det er som skildringer fra helvede selv, når de to drenge på flugt kommer til fest i laden, hvor et svin hænger over et flammende bål suppleret med en kraftig gasbrænder. En krølhåret dreng sidder og skider bag en stabel kunstgødningssække, mens stovte bondekoner sælger hjemmestrikkede pyntenisser og syltevarer i glas.

På den måde svinger historien mellem skarp hverdagsrealisme og grotesk vanvid.

Midt i det hele – midt i vanviddet – lyser drengenes venskab og tro på hinanden, som det eneste lysende håb. Her er misbrug, fattigdom og sult skildret så du kan lugte snavset og smage den dårlige Jaka bov.

Det er lysende klart skrevet og beskrevet. Afklaret vanvidsprosa, der både tegner tidsbilledet og samtidig skildrer to små menneskeskæbners rejse – en odysse gennem et vanvid som den hollandske maler Bruegel kunne have malet det detaljeret og overbevisende.

En roman båret af lige dele skånselsløshed og sandhedssøgen og uden tøven klar til at gå til det yderste for at finde indsigt. Også selv om det ender i resigneret afmagt.