Når vi bliver forældre …

Teater - ”Parents Playlist”

Små tre timers powerplay med indbygget pause - teaterkoncerten ”Parents Playlist” tager os med på en forrygende rutsjetur gennem livet, når to voksne – et par, hun og han, bliver mor og far og får deres første barn.

Og med ét. Som når du vender en hånd, finder ud af at alt… Ligesom i ALT. Med ét er forandret. Både dig selv, din partner, jeres samliv og hele verden, som du har opfattet den og levet i indtil nu.

På grund af det lille klynkende væsen, den nye verdensborger, dit barn, som ligger der hjælpeløs og kræver alt af dig.

Teater Nordkrafts egen Minna Johannesson har instrueret med udgangspunkt i sin egen families playlist.

Sammensat af både børn og voksne. Og med dette miks sammensat af alt fra  Nick Caves ”Into My Arms”, børnesange, pop og rock, får vi et både gribende og grinagtigt indblik i moderne forældres kamp for selv at overleve og samtidigt gøre det så godt som muligt for deres børn.

Vænne sig til deres nye rolle her i livet. For hvad sker der med kærligheden, når det er den lille, som sådan uden videre bare bestemmer ALT!

Det åbner med ”Love Is In The Air, med lykkelig graviditet, hæmningsløst chips spisen, svulmende mave og struttende bryster parate til give mælk, og snart er vi i gang  med søvnløse nætter, ammebesvær og stigende irritation over, at den anden ikke gør lige netop, hvad jeg synes er bedst for den lille.

Det er i virkeligheden et meget komplekst og samtidigt genkendeligt univers, vi bliver inviteret indenfor i. Ramt præcist, smerteligt genkendeligt og humoristisk forløsende.

Musikken spillet af musikerne på scenen, Jonas Ervolder Bové, guitar, sang, keyboard med videre og hans medmusikant Anna Kathrine Lystbæk, keyboard, sang, percussion, skaber rammen om skuespillerne.

Vender så at sige melodiernes tekstunivers på hovedet, aftvinger det nye betydninger og nuancer, når det skal kommentere og nuancere forældreskabets udfordringer.

Skuespillerne er ”fanget” i playlistens kaotiske univers. Og må selv ganske kaotisk forsøger at få tingene til at hænge sammen, og leve op til både omgivelsernes, samfundets og deres egen forventninger til, hvad gode forældre egentlig er.

Det finder vi snart ud af, at det betyder, at dine egne behov nu er allernederst på listen over, hvad du vil med dit liv.

Laura Kold og Thomas Nielsen er forrygende i forældrerollerne. I medgang og modgang til døden dem skiller. De har ikke så mange replikker at gøre med, så det er mimik, kropssprog, dans og ikke mindst deres egne sangtolkninger, som fører os igennem forældreskabets bølgedale - i medgang og modgang.

Hun i form af Laura Kold er strid, kærlig, krævende, umulig og svømmer ind i mellem helt hen i sine egne følelser, men han, altså Thomas Nielsen, er ikke en millimeter bedre – og det hjælper såmænd heller ikke når, han ikke ved, hvad han skal stille op med hende, og bare mut rydder op, lukker ned og ikke er til at slå et ord af.

Følelser kan være svære at sætte ord på eller at tale om, når du føler dig dybt såret.

Det er krævende kropsligt skuespil, men de to gør det glimrende, når de smidigt skifter udtryk og fører os igennem børnefødselsdag, julehøjtiden, skolebal og parforholdskriser, skilsmissetruende uvenskab og forsoning og ”vi giver det en chance til”.

Der bliver leget med videokameraer, publikum bliver inddraget og stykket drejer hele tiden rundt som en lystig, farverig snurretop.

Scenografien er en overdådighed af rekvisitter og kostumer, og der bliver skiftet tøj på scenen, hele tiden, når vi skal i gang med en ny episode i forældreskabet. Tempoet er højt, som en græsk high speed færge, hvor hækbølgen agterud skyller alle forbehold væk.

Du må bare overgive dig totalt. Mens der bliver leget med klicheer, traditioner og kønsrollemønstre og de stakkels to, som elsker hinanden, også forsøger at holde fast i netop det, kærligheden.

Når du kun har fem minutter mellem Aula og aftensmaden til dig og selv og den, du elsker.

Og så bliver de små lige pludselig teenagere!

Første akt er den bedste, anden akt bliver mere svævende, og den røde tråd sværere at følge, mens vi følger parret frem mod alderdommens afklarethed.

Måske er det fordi. at anden akt ikke er lige så stærkt båret af selverfaren indsigt, som første.

Men de dynamiske rolleskift er hele tiden gode og troværdige. Her bliver spillet helt ud til og over kanten, fra svag til stærk, fra ulidelig til elskelig, mens vi oplever, hvordan det er, når vi bliver forældre.

Det er fremragende teater, der sluger dig med hud og hår. Og det er ganske dejligt.

Foto: Martin Høyer

”Parents Playlist”

Teater Nordkraft, Aalborg, premiere, lørdag 26. maj.