Uforløst udkantskomik

Teater -”Flextrafik og slagtesvin”

Scenen står bar. Vi er i det indvendige af en svinestald eller en nøgen lade. Neonlys i loftet, uigennemsigtige ruder, blikplader.

Hvad er det mon, vi skal opleve? Flextrafik og slagtesvin? Det er jo dramatikeren Henrik Szklany, der har skrevet. Ham kender vi tidligere fra trilogien om den ukuelige, fibromyalgi-ramte Anita – som kæmper for sig og sin familie mod myndighederne på trods af muskelsmerter, træthed og fysisk forfald.

Måske socialrealisme med et djærvt humoristisk pift?

Så kommer der et par brede mandfolk ind på scenen, Mike (Lars Topp Thomsen) og Anders (Mogens Rex). De hvidter i tavshed gavlen, indtil Anders jokker ned i en spand med sine store pladder. Tø-hø.

Mike driller, men byder også på en dåseøl, som tak for hjælpen. Mike er svineavler med 2000 slagtesvin, Anders er aftægtslandmand med tre køer tilbage i stalden.

Nu dukker slagteriarbejder Jonna (Marie Knudsen Fogh) op på sin skrammelkasse af en scooter. Hun kan også drikke øl. Og bøvse. Og hun har en stor nyhed med. Buslinje 116 lukker fra den første.

En katastrofe for det lille landsbysamfund. Hvordan nu med Mikes kone Pernille (Lise Lauenblad), som læser til lærer inde i byen? Og hvad med børnene – der både skal gå i skole og til svømning?  

Mike mener nu nok, at han kan få det til at hænge sammen for alle. Han er den eneste som har kørekort og bil.

Anders har også brug for penge for at få økonomien til at hænge sammen.

Så nu han ikke længere har rumænerne boende, kan han da lige så godt leje ud til københavner- parret Chrille (Marcus Gad Johansen) og den gravide Tanja (Sofia Mileva Čukić).

Sammenstødet mellem land og by er skildret med grovkornet humor, groteske platte optrin, hvor især Lars Topp Thomsen i rollen som den stressede svineavler fører an og skråsikkert fordømmer.

De forkælede, køwenhavnerne, de veluddannede, dem, som vi betaler til over skatten, ”med pikhud på fingrene”, men som ikke kan ”slå søm i en lort uden at ødelægge deres briller”.

Stykkets persongalleri og sammenholdet begynder at smuldre efterhånden som konsekvenserne af den ikke længere eksisterende kollektive trafik slår igennem.

Personlige konflikter, skjulte sandheder og hemmeligheder kommer for en dag, alt imens Mike kaster sig ud i et sandt arbejdsraseri for at få det hele til at lykkes og forsømmer både sin kone, børn og venskabet med Anders.

Det er godt ensemblespil. Marie Knudsen Fogh brænder igennem som livsstykket Jonna og Mogens Rex fylder fint rollen som den besindige Anders.

Lise Lauenblad har også godt fat i sin rolle, som den stadigt mere desperate hustru med en stadigt mere fraværende mand.

Marcus Gad Johansen giver sin sociale småpusher fra Tåstrup fuld skrue i en slags Anders Matthesen-klingende præstation, mens Sofia Mileva Čukić er den fornuftige og empatiske unge kvinde, som det lykkes at knytte bånd til det lille samfund. Ikke mindst Anders.

Skuespillet fejler ikke noget, men det er som om, at manus ikke rigtig ved, hvor det vil hen med sin historie.

Her er mange ganske velturnerede one-liners, men grinet stivner også lidt efterhånden, som stykket går mere og mere over i karikatur.

Det er som om. at der bliver satset mere på komisk overdrivelse, nærmet for enhver pris, i stedet for indlevelse og sympati for det hårdt ramte Udkants-Danmarks klemte.

Som mere bliver udstillet end omfavnet.

På bundlinjen står – velspillet skuespil, men stykket rammer ikke rigtig balancen mellem det komiske og det tragiske. På forløsende og aha-erkendende vis.

Foto: Rumle Skafte

Aalborg Teater, store scene.

Spilleperiode: Indtil 15. marts.