Vi sidder helt bogstaveligt backstage på Aalborg Teater, har sneget os ind på Lille Scene, mens der er gang i teaterfesten ude i foyeren med skænket vin, stående snacks og munter fejring af Aalborg Teaters nye logo, TEAATER - bemærk dobbelt AA-et.
Vi er skribenten og de to journalister Reimer Bo Christensen og Lars Mandal, og baggrunden for ønsket om nærvær og tre-somhed er at høre mere om den fantastiske historie, som de to, Reimer Bo og Lars, for kort tid har foldet ud på teatrets store scene.
- Vi har solgt en Ferrari til teatret, og hvad de så gør ved den videre, er deres. Det kan være, de sætter en jydekrog på ”Drømmefabrikken”, siger Reimer Bo Christensen.
Men både han og hans researchmakker Lars fortæller, hvordan teaterdirektør Hans Henriksen, der skal instruere den kommende teaterforestilling, samt chefdramaturg Jens Christian Lauenstein Led, blev fuldstændigt blæst omkuld, da de to første gang i januar 2022 præsenterede historien om Kommunistisk Forbund for dem.
Hvordan en lille flok fra Den Rejsende Højskole slog sig ned i Aalborg og begyndte at forbedre en kommunistisk revolution i årene 1972-1980. Dannede det dengang i den borgerlige offentlighed nærmest ukendte Kommunistisk Forbund.
Infiltrerede fagforeninger og det daværende Aalborg Universitets Center. Havde medlemmer på byens store industriarbejdspladser, som Aalborg Værft, Eternitten og Spritten, og skolede ny medlemmer og dannede celler med det formål at gøde jorden for en samfundsomvæltning.
Egentlig faldt de to over historien ved en tilfældighed. Reimer Bo havde produceret tv-dokumentaren ”Havfruemordet” om, hvem der savede hovedet af den lille havfrue på Langelinie. Nemlig slagtøjsspiller Gunnar Larsen fra Aalborg Symfoniorkester.
Så fik han en dag et uventet opkald fra Max, tidligere på Den Rejsende Højskole, der havde set dokumentaren. Her fik Reimer Bo at vide, at flere af aktivisterne efter deres besøg i Thisted for 50 år siden, havde slået sig ned i Aalborg. Med henblik på at lave revolution.
- Det blev begyndelsen til en omfattende research. Vi har talt med 100 personer, besøgt arbejdspladser og kollektiver, og talt med tidligere KF-medlemmer. Ikke bare i Aalborg, men også Aarhus og Odense. Kommet omkring væsentlige frontfigurer – blandt andet Lange Lone, der var kranfører på Lindøværftet, siger Reimer Bo Christensen.
Sammen med Lars Mandal skriver han nu på bogen ”Drømmefabrikken”, som efter planen udkommer på forlaget Lindhardt & Ringhof til efteråret, med forlagsredaktør Ole Sønnichsen som tovholder.
- Vi har deadline her lige før sommerferien, og nu tager vi ikke flere personer eller historier ind. Vi har fokus på en hovedperson fra Aalborg, navnet får du ikke ud af mig, omgivet af en række bipersoner, siger Bo Reimer.
Han bliver hurtigt fulgt op at Lars.
- Omfanget bliver 250 – 300 sider, men for os gælder det om at skabe en spændende og levende historie. I stil med serien ”Carmen Curlers”, hvor du får foldet hele det brede tidsbillede ud. Altså Kommunistisk Forbunds levetid 1972-1980, men også dykker ned i enkeltpersoner og folder deres baggrund og livshistorie ud, siger Lars Mandal.
Bogen skal ikke bare være en fladt, registrerende rapport, men forme sig som en dramatisk historie, umiddelbart læsbar. Både for unge, men også for andre uden kendskab til den tidsperiode i Aalborg, hvor de store industriarbejdspladser stadig dominerede byens liv.
Hvor gaderne om morgenen var fyldt med blå kedeldragtsklædte mænd på vej til arbejde på cykel. For at stemple ind, inden fløjen hylede klokken 7.
- Vi undersøgte mulighederne for, at historien kunne blive en tv-dokumentar, men kom ikke rigtig nogen vegne. Legede med ideen om at komme ud på flere platforme, og en god Aalborg-ven foreslog så at tage kontakt til Aalborg Teater, siger Reimer Bo.
Efterfølgende ringede han til Lars med ideen, og det lød sådan her:
- Har du tænkt på, at vores historie kunne blive til teater?
- Ja, lige nu – teater det er en god ide!
Sådan bliver det, samtidig med at de to sammen har lynende travlt ved tastaturet for at få bogen færdig i et tæt samarbejde. For de "spiller hinanden bedre", når de på skift fylder op i hinandens tekst.
Hvad forventer I, der sker, når nu jeres omfattende researchmateriale er ude af jeres hænder – hvor I ikke skal skrive replikker eller lave scener?
- Et vitalt, spændende stykke, indeholdende deres - de unge aktivisters visioner, drømme og kampgejst.
Og Lars følger hurtigt op:
- At få foldet hele historien ud – da revolutionen kom til Aalborg. En fortælling byggende på virkelige hændelser.
Interviewet slutter, for de to har en aftale med to måske tre tidligere medlemmer af Kommunistisk Forbund på et nærliggende værtshus, og der får jeg ikke lov til at komme med.
Men ude i foyeren står teaterdirektør og instruktør Hans Henriksen, og han forklarer, hvordan det videre arbejde med "Drømmefabrikken" kommer til at foregå.
- Sammen med et par tidligere medlemmer af Kommunistisk Forbund skal jeg skrive stykket og lave scener. Det kommer til at foregå i et arbejdsfællesskab, der også involverer de deltagende professionelle skuespillere.
- Samtidig bliver der plads til indslag, korte scener, med nogle af de nulevende personer, der var med dengang.
- Det bliver et kollektivt team som skaber stykket.
- Ambitionen er at skabe et tidssvarende stykke dramatik, der spejler deres visioner og drømme, men også peger mod fremtiden. Den ”fabrik af drømme”, som de arbejdede på at bygge.
Foto: Lars Mørch
Læs også: Aalborg Teater fejrede dobbelt A'et.