En halv time efter annonceret start på Aalborg Teater – hvor der var bobler i slanke glas og masser af mennesker, kendte som mindre kendte, blandt andet en afgående DF-partiformand, Thulesen Dahl, nu havnefoged i Aalborg – var alle vist ved at være på plads på de smalle stolerækker på Store Scene.
Skulle nogle have været i tvivl om, hvor de var henne, kunne de bare kigge på det versalbårne skilt over scenen – TEAATER – udtalt som åå, lyder det jo ganske nordjysk.
"Teååter" – og skulle vi have været i tvivl, bed aftenens konferencier Mads Steffensen sig da ganske veloplagt også fast i dobbelt A’et. Som nu er blevet ganske stuerent og ikke har nær det provokatoriske bid, som da Niarn i 2004 første gang sang om det, havnen og det rå miljø i Limfjordsbyen.
Så gik det ellers slag i slag, med jazz i Ellington-natklubs stil, men også med Steffensen selv født i Gistrup fortællende om, hvordan en eksil-nordjyde var kommet på et dyrt selvudviklingskursus ovre i København. Firmabetalt selvfølgelig! Hva ellers. Men der havde han lært, at man skulle sætte pris på sine nære relationer, dem, som betød noget. F.eks mor og far.
Så en aften kl. 21, længe efter spisetid, nok nærmere sengetid, ringede han hjem til Aalborg og fik far i røret. Så kom det:
- Far, jeg elsker dig!
10 – 15 sekunders lammet tavshed.
- Du får lige mor.
Bestyrelsesformand Inger Askehave hyldede sit 145 år gamle teater, men fremhævede samtidigt teatrets mod til at tackle nutidige problemstillinger og holde fast i det væsentlige – de store livsspørgsmål og hvem er jeg egentlig.
Fratrædende teaterdirektør Hans Henriksen, som bl.a. skal instruere revolutionsteatret ”Drømmefabrikken” (tjek link herunder), inden han forlader Aalborg, blev spurgt om, hvad han nu mente, var han største bedrift i sine otte år på teatret.
- At være her i otte år!
Det udløste latter, inden skuespiller Karla Rosendahl gik på scenen og understøttet af det velspillende orkester, gav den som en vis Marilyn Monroe, i et potpourri fra musicalen ”Sugar”. Diamanter er sandelig en piges bedste ven.
Så kom der mere oprørske og samfundsomvæltende ord på scener, da de to journalister Reimer Bo Christensen og Lars Mandal fortalte om deres halvandet år lange research af Kommunistisk Forbund. En ”hemmelig” organisation, som med udgangspunkt i Aalborg arbejdede for en samfundsomvæltning. (tjek link herunder).
Efterfulgt af en scene fra ”Revolution i Kommunen” med den Teaterpokal-hædrede Marie Knudsen Fogh og Lars Topp Thomsen, som presset kontanthjælps-underklasse, dog stadig med livsmod og kærlighed til hinanden – også selv om vinen, som blev serveret for Anita fik prædikatet og anmeldelsen – ”for satan den er dårlig”
Konferencier Steffensen selv gav den som veloplagt Dilemma-ordstyrer overfor Aalborgs tre skuespillere – Katrine Høj Andersen, Bolette Nørregaard Bang og Marcus Gad Johansen.
Det gav mange spontane publikumsgrin, mens de tre skulle tage stilling til et ærligt, et henholdende eller et løgnagtigt svar.
Skal man fortælle en skuespiller, at han spiller dårligt? Skal man fortælle sin bedste veninde, at det var mig, der i en brandert kom til at skubbe hendes kat ”Fnuggi” ud ad vinduet? Og hvad med Viagra og den rejste kammerat under bordet, som forhindrede, at jeg kunne kramme vores bedste venner farvel?
En god lang scene fra ”Hvem er bange for Virginia Woolf” fulgte med skuespillerne Martin Ringsmose og Østen Borre Simonsen, som stærkt overrislede, henholdsvis stærkt kynisk ældre mand og knapt så kynisk yngre mand, tæt på hinanden og alligevel uden reel kontakt, og med Marie Knudsen Fogh indover som den giftige Martha – rollen, som gav hende Teaterpokalen.
Og så plads til teaterets nye direktør Thomas Bjørnager, med nordjyske rødder og såmænd også så småt syngende lidt på vokalerne efter at være kommet ”hjem” igen.
På mandag, 16. januar, begynder han at planlægge den kommende sæsons program – efteråret 23/forår 24. Tiltræder 1. august. Glad for og spændt på jobbet også med at få udnyttet momentum og forhåbentlig lykkes med at få et nyt, moderne tidssvarende teater på Spritten. Og med holdningen – jeg får ikke et teatret, teatret er her og får mig!
Endnu et sangnummer, igen med Karla Rosendahl fra den kommende musikteaterforestilling byggende på Jakob Ejersbos debutroman ”Nordkraft" med sange skrevet af Selina Gin, der bl.a. har medvirket på Peter Sommer sidste album ”De uforelskede i København”
Og så var der tid til traktement med snack, tatar, skinke med videre serveret i en bambusbåd til stående taffel i foyeren, med snak og munterhed, skænket vin, men såmænd også mulighed for en menneskelig håndbajer. Med kostumebåren overraskelse i form af medvirkende fra "Oliver Twist"
En festAAften, som slog fast, at nordjysk teater også kan noget helt særligt, når det griber fat i det lokale og folder historier ud, som har rod heroppe. Vel at mærke historier, der har væsentlighed og budskab ikke bare for nordjyder, men for det ganske danske.
Foto: Lars Mørch
Tjek: "Drømmefabrikken"