Umorsom undergang

Teater - ”Der Weltuntergang”

Det er jo lidt af en modsætning. Umorsom undergang. Du kan da ikke kræve, at et stykke om verdens undergang skal være underholdende og morsomt.

Jo, for det er faktisk det, som Aalborg Teater lægger op til både i sit sæsonprogram og i selve stykkets uddelte program.

Kabaret er en intim underholdningsform, der bliver spillet lige foran næsen af dig.

Gerne i et serveringslokale, hvor det populære og underholdende skal og bliver forenet med det intellektuelle og politiske, så humor og satire kan sabotere samfundets almindelige uorden.

”Der Weltuntergang” (1936) er oprindelig skrevet af den jødiske kommunist Jura Soyfer, der døde i koncentrationslejr, og nu fordansket af Madame Nielsen.

Den lille scene, hvor stykket havde premiere, var passende forvandlet til café. Bordopdækning med plads til fire, lokkende dugkolde G&T, dog alkoholfri, dæmpet belysning og undergangsmusik i form af swingjazz.

Lyset bliver dæmpet, musikken sætter droneagtigt og truende ind, inden der går do-do-do vuggesang i den, og bandet, som også er stykkets skuespillere, går i gang. Det er faktisk svært at høre, hvad der bliver sunget.

Men snart er vi ude i verdensrummet, hvor moder Sol (Clara Josephine Manley) har kaldt de andre kloder sammen, Mars (Steffen Berenthz Eriksen), Venus (Thomas Kristian Bek) og Saturn (Østen Borre Simonsen).

Der er nemlig noget, der ikke stemmer overens i den sfæriske harmoni.

Først vil Månen (Patrick A. Hansen) ikke sladre, men det er også virkelig alvorligt. Jorden falder ud af takten. Den er blevet slemt angrebet af utøj – den har fået mennesker.

Der må gribes ind, så kometen Konrad (Nicolai Duckert Perrild) bliver sendt afsted for at smadre jorden. Selvom Konrad hellere vil på rendezvous ude i rummet, hvor Konrad er brændt lun på et lille stjerneskud.

Så er vi i gang. Og mens astrofysiker Guck arbejder intenst på at finde en måde at redde verden på og ikke mindst skaffe penge til sin frelsende maskine, drøner stykket derudad.

Stykkets spidsformulerede, overdrevne og groteske skildring af verdens undergang har sikkert haft alvorligt bid i den aktuelle samtid, som det var skrevet i.

Med fremstormende nazisme og den truende jødeforfølgelse.

Men det er faktisk umådeligt svært at finde og genkende historiens røde tråd i stykkets opdaterede udformning. Det er umådeligt ordrigt, og der bliver spillet i et højt opskruet tempo.

Og helt ærligt.

Hvem kender og ved lige hvad Folkeforbundet stod for – den fredsbevarende internationale organisation, dannet efter 1. Verdenskrig – eller husker den amerikanske filmskuespiller Clark Gable, umådeligt populær i 30’erne. Som sådan hektisk bliver name-droppet

Der bliver spillet overdrevent komisk, grotesk og anstrengt og lige så anstrengende at overvære i al sin larm, råben og skrigen.

Mens du prøver at lede efter mening og sammenhæng.

Du forstår dog undervejs, at verdens undergang er en god forretning. Også for god en forretning til at den skal afværges.

- Det er bedst ikke at gøre noget. Det er altid det sikreste, som det lyder i en af stykkets få rigtig morsomme bemærkninger.

De talende kæmpehoveder, 24 styk, er ikke et dårligt påfund i al deres fremmedgørelse af stykkets store persongalleri af politikere, embedsmænd, gadesangere, prædikant og en kvindelig Führer. Men den hysterisk råbende spillestil er umådeligt anstrengende.

Ensemblet kæmper bravt for at køre stykket sejrsikkert over målstregen i sin ganske krævende udformning og blanding af sang, musik, og groteske sketches.

Viel Geschrei und wenig Wolle! Som ordsproget lyder. Altså meget skrig og lidt uld, sagde bonden, da han klippede sin so.

Slutnummeret ”Sang til jorden” minder os ganske alvorligt om, at vi er i gang med at udrydde os selv.

Klimaforandringerne vil til slut betyde undergang af den verden, vi kender og er trygge ved.

Her rykker stykket endelig. Men alt for sent. En kabaret, der manglede det samlende, sarkastiske alvorlige bid og spark, som du må kræve af en god politisk kabaret. Lidt i stil med den alkoholsvage G&T på bordene - den manglede kick!

For skønt programmet understreger, at ”vor tid ikke er truet af et fremstormende, nazistisk og antisemitisk projekt”...

Har denne anmelder i hvert fald svært ved ikke at se truende politiske tendenser, når du kigger dig omkring på vor klode.

Med krige, politisk uro, fake news, mistænkeliggørelse af indvandrere, Trump og en stadigt voksende højre radikalisering af det politiske landskab både herhjemme og i udlandet.

Foto: Rumle Skafte

”Der Weltuntergang”

Premiere, Aalborg Teater, lille scene, lørdag 7. september

Spilleperiode frem til 5. oktober.